Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
351
i dette Forhold. Faa os Unge, der var opdragne
af Søren Kierkegaard, gjorde Brand ingenlunde
det overvældende Indtryk som paa den store,
af den vanskeligere Literatur npaavirkede
Læseverden. Alligevel kunde ingen miskende den
stærke Aand, som gjorde sig gældende her, og
rent digterisk var her saare meget at beundre,
fremfor Alt Scenen hvor Moderen kæmper for at
faa Lov til at beholde de Klæder, som har været
baarne af hendes lille afdøde Barn. Peer Gynt,
som fulgte, havde endnu rigere poetiske Skønheder;
den ypperste Scene var vel Moderens Død, medens Peer
maner Indtrykket af Øjeblikkets Alvor fra hende med
sine Æventyrfantasier. De Unges Forbund vurderede
jeg ved dets Fremkomst maaske ikke ganske saa højt
som det fortjente; men jeg kendte dengang slet intet
til Norge, havde aldrig været der og formaaede ikke
at bedømme Digterværkets Forhold til den Virkelighed,
det fremførte. Des modtageligere var jeg straks for
de ypperste blandt Ibsens Digte; atter og atter blev
de læste; hvor har jeg nydt Borte, Forviklinger,
Rimbrevet til Fru Heiberg! Det første er Ibsens mest
gribende Digt, det andet hans vittigste og viseste,
det tredie det kunstnerisk mest fuldendte, han har
skrevet.
Men forud for Udgivelsen af Digtene ligger det
Tidsrum, da Ibsen i Breve aabnede sig for mig, og
da jeg lærte ham personligt at kende. Mine aller
hjerteligste Erindringer om ham knytter sig til
Aaret 1871. Medens jeg i Vinteren 1870-71 tilbragte
fire Maaneder med Sygdom i Rom, fik jeg nogle Breve
fra den norske Digter, som da opholdt sig i Dresden,
hvilke ikke blot ved den i dem udtalte venskabelige
Bekymring for min Helbred, men end mere ved deres
Synsmaaders slaaende Originalitet, deres opmuntrende
og begejstrende Indhold satte mit Indre i nok saa
stærk Svingning, som nogetsomhelst Værk, han har
frembragt. Disse Udtalelser var jo stilede alene til
mig, ikke som Værkerne til Verden, de ramte mig og
fremkaldte en heftig Reaktion dels af Modsigelse,
dels af Samfølelse.
Da mange Aar senere med Ibsens Minde en Del Sætninger
af disse Breve blev offenliggjorte, viste det sig
ogsaa, at de vakte en ikke ringere Interesse end
Digterværker af ham. Man har endog - urimeligt nok -
givet sig til dels at prise, dels at angribe ham for
disse private og henkastede Ytringer, har citeret dem,
som var de ikke lejlighedsvis faldne Udtalelser, men
Forkyndelser af et Program. Ja en af disse Ytringer
anførtes - i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
