Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
359
og hvad den største Fare for Skribenten angaar, den,
at der kunde tilvejebringes Tavshed om hans Navn -
en Fare, der flere Aar igennem truede hans store
Medbejler Henrik Ibsen - saa var den udelukket;
thi han traadte allerede som ung Teateranmelder
og Politiker saa kamplysten ind i Literaturen, at
der stod Larm og Drøn omkring ham. Han havde, som
Thorbjørn i Synnøve Solbakken, i sin tidlige Ungdom
den Stærkes Slags-brodertilbøjelighed og sloges,
som Sigurd i Sigurds Flugt først og fremmest for at
øve sine Kræfter, dernæst af en naiv og levende,
om end ofte fejlgribende Retsfølelse. Han forstod
i ethvert Tilfælde fra Grunden af den Kunst at gøre
opmærksom paa sig.
Det vil sige, at han, sangvinsk og solkær, som han er
anlagt, følte sig tilpas i Livets fulde Dagslys. Han
havde intet af den Lysrædsel, der saa hyppigt er
medfødt og varig hos mere sky eller tilbageholdne
Naturer, der altid har Noget at overvinde, naar de
stiller deres legemlige eller aandelige Personlighed
til Skue. Ibsen har i sit Digt Lysræd skildret denne
Følelse:
Nu er det Dagens Trolde, nu er det Livets Larm,
der drysser alle de kolde Rædsler i min Barm.
Jeg gemmer mig under Fligen af Mørkets Skræmselsslør,
da ruster sig al min Higen saa ørnedjærv som før.
Dog fattes mig Nattens Foerværk, jeg véd ej mit arme
Raad, ja øver jeg engang et Storværk, saa bli’r det
en Mørkets Daad.
Intet Naturanlæg er Bjørnsons fjernere end det,
som har skildret sig i disse smukke og modige Ord,
der synes at pege hen paa Et Dukkehjem og Gengangere.
Han er efter sit Væsen halvt Glanhøvding, halvt
Digter; han forener i sin Person de to Hovedskikkelser
i det gamle Norge, Høvdingen og Skjalden. Han er i sin
Tankegang halvt Folketribun, halvt Lægprædikant, o:
han forener i sin offenlige Optræden sine Landsmænds
politiske og religiøse Patos, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
