Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Bjørnstjerne
Bjørnson
Det er et Forhold, som maaske kun opstaar,
hvor Samfundet er lille og ligger noget udenfor
Europas almindelige Kulturbaner Maurus Jokai og
Ungarn). Bjørnson føler sig som bekendt paa ingen
Maade blot som en Digter i dette Land, en der vil
underholde eller vække eller fremstille blot for
Fremstillingsglædens Skyld. Han føler sig som Landets
Repræsentant og i visse Maader med fuld Ret, siden
han har givet det dets Nationalsang og selv er som et
Indbegreb af norske Egenskaber, de fortræffelige som
de mindre fortræffelige; men han føler sig dernæst
- og det er i denne Sammenhæng Hovedsagen - som
Folkets Opdrager. Det er den afgørende Bestemmelse
for Beskaffenheden af hans senere Aars digteriske
Gerning.
Og han er Opdrager, som den er det, der er det af
Kald, udfører sit Hverv ikke blot med Liv og Lyst, men
med bevæget Alvor, med den yderste Følsomhed. Han er
ingen kold eller satirisk Pædagog. Han er i sine Bøger
det store, følende Hjerte, der opdrager Hjerterne. Med
andre Ord: Han er som Opdrager det norske Folks
Sjælesørger, betragter sig ogsaa som Romanforfatter
som Folkets store, nationale Sjælesørger.
For bedre at forstaa ham maa man betænke: Der gives
i de nyere Tiders Literatur og Kunst tre Hovedtyper
af frem-bringende Aander.
Den første, sjældneste, maaske fornemste er den,
for hvem det eneste, det i Grunden gælder om, er
at udvikle sig selv. Selvudvikling er dens Mænds
Væsen og Løsen (Leonardo, Michelangelo, Goethe). De
har Møje med at efterlade sig Værker. Hvor længe var
ikke Leonardo om La Joconde^ hvor lidet har han faaet
færdig! Hvilket Antal Statuer har ikke Michelangelo
opgivet som halvfærdige! Hvor mange Gange har Goethe
ikke omskrevet Egmont og Ifigenia. 60 Aar igennem
syslede han med Faust. Disse Aander optager stadigt
paany det samme Arbejde. Til denne Type hører nogle
af vore Dages forfinede Franskmænd, enkelte af en Art
nervøs Kærlighed til det Sjældne, andre paa Grund af
Indtryk af universel Kultur. Deres Kunst opløser sig
altfor let i Eksperimenter og Kritik. Dem foresvæver
den Goetheske Idé om at udfolde sig selv, udvikle
stedse nye Sider af Talentet.
Den anden Type bestaar af dem, for hvem det frem for
alt gælder om at efterlade et Værk, et stort eller
lille, men monumentalt Værk, dette Sjældneste af alt
(Værker som Robison Crusoe, Paul og Virginie, Peter
Schlemihl, Kærlighed uden Strømper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
