Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson .
395
Manon Lescauf). Henrik Ibsen hører til denne
Type. Eller tag som Eksempel Zola. Ingen Syslen med
hans egen Udvikling og Forbedring. Han ser fra først
af kun Værket. Der er hos ham ingen anden Idé end den
om Værket, at efterlade det saa stort og rummeligt,
saa rigt, saa levende som mutigt. Altomfattende skal
det være, have Livets hele Bredde med: Et Kapitel
eller rettere en Roman om Arbejderne i Byen, en om
Arbejderne i Minerne, en om Gejstlighedens Magt, en
om Prostitutionen o. s. v. Drømmen har ikke spildt
tilstrækkelig Rolle i de tidligere Romaner; derfor
hurtigt en hel Roman om Drømmen.
Først med Aarene gør Zola Overgangen til den tredie
Type, den, for hvem det især kommer an paa Værkets
Virkning. Et stort Eksempel paa denne er Voltaire. Jeg
tror - i visse Maader til Ære for Bjørnson som
Menneske - at hvis man spurgte ham, hvad han vilde
betragte som størst Lykke: at efterlade et i alle
Henseender udadleligt og blivende Værk, eller at
efterlade som sit Værk det norske Folk dobbelt saa
oplyst og fremmeligt, som han havde forefundet det,
saa vilde han vælge det sidste.
Det norske Folks Fremgang er da det Værk, han ogsaa
som Romanforfatter har for Øje. Bogen er ham især
et Middel til at paavirke Folkeaanden. Denne er det
Materiale han former.
Bjørnsons Romaner er derfor direkte pædagogiske
Romaner. Den første handler ligefrem, næsten
udelukkende, om Opdragelse, den anden er et stort
Læredigt og er bestemt derved.
Den er et Indlæg mod den teologisk-moralske
Fanatisme. Den vil stille to Livsanskuelser imod
hinanden, den rent humane i den Form, hvori
den er Virksomhed for andre, og den religiøst
indskrænkede, som fører til uafladelig Fordømmen af
Anderledestænkende, og som derigennem udbreder lutter
Ulykke omkring sig, ulykkelige som dens Bærere selv
er eller bliver. I denne Roman er den trangbrystede
Religiøsitet forstaaet til Bunds. Sammenligner man den
med den alvorlige, men ikke vellykkede Roman af Daudet
L’Euangéliste, der har et beslægtet Formaal, føler
man Bjørnsons langt dybere Indsigt i Protestantismens
Væsen.
Dette er da en pædagogisk Bog, og det ikke en
pædagogisk Bog for de Viderekomne, men for dem,
der trænger til et Indlæg mod Fanatismen. Det er en
Folkebog, beregnet dels paa de Ulærde og Uudviklede,
dels paa de saakaldte Dannede, som vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
