Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 - Bjørnstjerne
Bjørnson
Digterne helst, naar de skriver, helt burde opgive
at tænke paa. Ingen Ting bider alligevel paa dem.
Det vil nu vise sig, hvorledes Bogens Bestemmelse
som Opdrager (o: dens Karakter af Børnebog for store
Børn) kommer til at indvirke paa dens Anlæg og alle
Personernes Væsen.
Den giver som Indlæg mod Dogmetro nødvendigvis
Dogmernes Modstander al Ret, Dogmernes Tilhængere
den fulde Uret. Vor nordiske Kultur er endnu ikke
højere liggende, end at der fra de Frigjortes Side
ikke er Raad til Skildringer af en dum eller komisk
eller moralsk indskrænket Fritænker; det vilde
blive misforstaaet. En Skikkelse som den latterligt
fritænkerske Apoteker i Flauberts Madame Bovary er et
Vidnesbyrd om Frankrigs høje Kultur. Hvor Kampen mod
Dogmetroen, som i de store Samfund, aandeligt talt
længst er udfægtet, staar man fri i sin Skildring;
i et mindre som vort maa man frygte for at skade en
god Sag.
Kampen mod Dogmetroen lader sig jo imidlertid
meget godt anvende kunstnerisk; kun har man
i Paa Guds Veje ikke det Indtryk, at den er
rent kunstnerisk anvendt. Tænk paa Samtalen om
Samson. Et er Skildringen af, hvorledes en ung
Teolog føler under en saadan Samtale. Et andet er,
at jeg derigennem fornemmer Digterens Hensigt
at meddele Læseren Steinthals og hans Elevers
Undersøgelser om Samson-Myten, hvad unægtelig
virker noget ukunstnerisk. Disse Undersøgelser
meddeltes her i Norden i Begyndelsen af 70-Aarene
i Nyt dansk Maanedskrift; de forebringes i Romanen
som utvivlsomme med en vis Sikkerhed, som de ikke
har hos Bibelkritikerne, der ofte anvender Ordet
«maaske». Man føler gennem Fremstillingen, synes mig,
Digterens Glæde ved dette rent Stoflige.
Dog Hovedsagen er, at denne Kamp mod Dogmetroen
mangler Interesse for den lidt mere udviklede Læser,
fordi den for ham er saa aldeles udfægtet. Det er
interessant at følge en Mands Stormløb, der vil
rende Mure og Porte ind med en Murbrækker. Men ser
vi ham med sin Murbrækker storme løs mod en Portiere,
er Skuet straks mindre interessant.
Paa Guds Veje er da hvad Franskmændene kalder en Roman
å thése. Den vil indprente visse Sætninger: Dér bra
Folk gaar, dér er Guds Veje. Guds Veje er ikke i en
Formel. Retfærdighed og Kærlighed er Kristendommens
Kærne. Ikke Troen er det første, men Livet er det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
