Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bj or n stjern e Bjørnson
’ 401
Overtro, for stum Synd. Det fordrukne Par Søren og
Anne bliver under hans Behandling i et Nu flinke Folk;
Murer Andersen havde han frelst, hvis ikke Præstens
Mellemkomst havde dræbt ham - en alvorsfuld Lære! -
han opererer med Held Sissel og Oberst Bajer og
tilsidst sine fjendtlige Slægtninges eneste Søn,
sankende gloende Kul paa deres Hoved - atter hvilken
Lære!
Alt dette fordres af den pædagogiske Grundtanke,
Der er ikke Raad til at lade en Operation
mislykkes for Kailem. Og som det artige Barn har
Held med sig, saaledes indser det uartige Barn
tilsidst sin Uret. De skadegørende Væsner her
opblødes tilsidst indenfra. Digteren synes ikke
at have det fulde Indtryk af det ene Menneskes
stejle Utilgængelighed for det andet eller af de
Indskrænkedes Uigennemtrængelighed, den i Reglen
stedse haardere Forhærdethed, der ikke forstaar de
andre, ikke vil forstaa de andre. Rigtignok har man
sjældent Lejlighed til at redde deres eneste Barn.
Til Pædagogiken paa dette Omraade kommer nu alt det
Læredigtagtige paa det botaniske og det medicinske
Omraade som paa det teologiske: alle disse latinske
Navne paa Planter, al denne unødige Nøjagtighed i
det Medicinske, en Nøjagtighed, der endda tit er saa
dilettantisk. Der tales om «Blodprop-Tromber». Man
har overfor denne Udførlighed med Hensyn til
medicinsk Teknik (som hvor Romanen breder sig over
det Teologiske) det Indtryk, at Digteren vil udbrede
nye rigtige Lærdomme. Ikke just at han vil stadse
med nyerhvervede Kundskaber, men han har en naiv,
næsten seminaristisk, Glæde af at lægge dem for
Dagen. Læredigt, som jeg sagde.
Hvad er nu den umiddelbare Følge af en saadan
Fremstillingsform? Det er den, at Læseren ikke faar
det overbevisende Indtryk af at det er hændt.
Og dette kommer af at Forfatteren vel har faaet
Ideen til sit Værk fra det, han har set og oplevet,
men under Udførelsen bestandig har ladet sig lede
af Forestillingen om hvad det norske Folk nu havde
godt af at høre og lære og faa indprentet og saa
har søgt at indprente Læseren sin Lære paa den mest
indtrængende, mest overbevisende Maade.
Heri ligger, at de virkeligt skønne, de stærkt
sande eller gribende Partier af denne Bog er dem,
der intet har med Be-læi ingen, Tendensen at gøre:
Afsnittet fra Skoledagene, hvor
O. Brandes: Samlede Skrifter. III.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
