Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
409
klar over hvorledes han vilde udvikle de Personers
Væsen, der fra første Del førtes over i anden. Thi
de anarkistiske Spræng-forsøg var jo ikke da anvendte
uden rent undtagelsesvis. Der lindes ogsaa hist og her
(f. Eks. i Holgers Væsen og Udtryks-maade) Spor af
senere Erfaringer og Indtryk (Nietzsche). Men dette
er jo forholdsvis ligegyldigt, det hele Anlæg er fra
først til sidst en Mesters: Modsætningen mellem de
Elendige og de Velstaaende anskueliggøres gribende
ved Modsætningen mellem den dybe sol-løse Kløft,
hvori de første lever, og Livet i Borgen oppe paa
Vidderne, og ligesaa anskuelig staar Modsætningen
mellem Fanatismen, der fylder sine Minegange, og
Menneskekærligheden, der bygger sit Hospital. Den
tredie Akt, der slutter med Borgens Sprængning
i Luften, er i og for sig et lille Mesterværk af
dramatisk Kunst, og fjerde Akt afslutter smukt,
skønt lidt prosaisk, det Hele med sit Udsyn i en
bedre Fremtid. Selv Skikkelser, der halvvejs eller
helt er Allegori, selv de dristigt hensatte, svagt
udførte Figurer Credo og Spera, Frem tidstroens og
Fremtids-haabets Legemliggørelse!*, er undfangne med
Genialitet.
Saa højt staar ikke det Skuespil Paul Lange og Tora
Pars-berg, der fulgte i 1898, om det end udmærker
sig ved fin og gennemført Karakteristik af to
meget ejendommelige og hver paa sin Vis betydelige
Mennesker. Stykkets Virkning forstyrres en Smule
ved at Erindringen om den virkelige Begivenhed,
hvorover det er bygget, for Alle, som har kendt den,
blander sig ind. Det er vanskeligt at frembringe fri
Poesi over et Motiv, som faa Aar forud behandledes
i ledende Artikler.
Noget modvirkes ogsaa det Indtryk, Digteren
har tilsigtet, omtrent som i Redaktøren, ved
Grundopfattelsens vel store Blødhed. Den Omstændighed,
at Paul Lange - hvis Samvittighed frikender ham og der
i den Kvinde, han elsker og som elsker ham, finder den
fasteste Støtte - møder Misbilligelse og Miskendelse
indtil Raahed hos tidligere politiske Fæller, er ikke
nogen tilstrækkeligt indlysende Bevæggrund for ham
til frivilligt at gaa i Døden. Et Replikskifte som
det følgende mellem hans Brud og hans Tjener stiller
Paul Lange i et lidt kummerligt Lys:
Tora Parsberg. Læste han Morgenaviserne?
Kristian Østlie. Allesammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
