Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Olaf Skavlan (1838–1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Skavlan
413
Bagage af en eneste Bog ikke ret havde fortjent det,
og at det overhovedet maaske var heldigst for ham,
om han ikke fik en saadan Ansættelse endnu. Men
Storthinget bevilligede den uden Modsigelse.
Hans Forelæsninger har sikkert de Aar, da han endnu
var rask, været meget lærerige, men han udgav efter
Skriftet om Holberg kun en eneste stor Afhandling
Henrik Wergeland (i første og tredie Bind af Nyt norsk
Tidsskrift, som han i 1882 stiftede sammen med Ernst
Sars*).
Saa underligt det lyder - det var imidlertid trods
hans Interesse for Literaturens Historie og trods hans
hede Følelse for Wergeland, om hvem han vilde udgive
et stort afgørende Skrift, hvortil Afhandlingen blot
skulde være et første Udkast, ikke Literaturhistorien,
som var Hovedinteressen i hans aandelige Liv. Han
var, indtil Sygdom lammede hans Kræfter, fuldt
overbevist om at sidde inde med et Kald, og ikke af
de ringeste, som dramatisk Digter. De Par Smaating,
han lod opføre, da han var ung Student, var i hans
Øjne rene Ubetydeligheder, som han aldrig lagde Vægt
paa, ja som han end ikke nogensinde har nævnt mig,
hvem han paa dette Punkt havde skænket Fortrolighed.
Anledningen til at han, som ellers var saa
indesluttet, paa dette Omraade ganske aabnede sig
for mig, var meget betegnende for ham. Under en haard
Sygdom havde Angsten for at dø fra alle sine Planer og
Udkast rejst sig i hans Sind, og han følte-da Trangen
til at meddele sig helt til en Ven. Han skrev i et
Brev paa seksten tætgnidrede Sider en Meddelelse om
sine vigtigste dramatiske Planer. Skavlan var da 37
Aar gammel. Her et Brudstykke af dette vigtige Brev:
Jeg véd ikke, om De mindes, naar vi, drivende frem
og tilbage, Arm i Arm, i Kjøbenhavns skidne Gader,
talende om alle mulige Ting (De skulde følge
mig hjem, og saa fulgte jeg Dem hjem, og saa De
mig igen osv. indtil langt ud paa Nat), at De da
ogsaa, blandt andre Spørgsmaal, kom ind paa vore
Fremtidsforhold, og f. Eks. spurgte, om jeg kunde
nævne nogen ny, opvoksende Digter i Norge, jeg havde
Tro paa? Jeg havde da oftere Lyst til at svare: Jo -
her - her staar En! Og flere Gange ellers, naar vi
kom ind paa slige Æmner, laa den Fristelse nær, at
nævne en stor ubekendt Samtidig. Men jeg overvandt
Fristelsen. Hvorfor? Ikke ganske af Beskedenhed. Ikke
fordi jeg havde nogen Tvivl,
*) Arbejdet er efter Skavlans Død udgivet i Bogform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
