- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
414

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Olaf Skavlan (1838–1891)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414 Olaf
Skavlan

eller, naar det kommer til Stykket, ikke føler
Vished i min Sag. Det er jeg - og det har jeg meget
længe været - saa ganske sikker paa, som jeg sidder
her. Men man - jeg tror, det er Tilfældet med de
fleste - har dog en Ulyst til at tale om disse Ting,
før det er lykkedes. Desuden, naar man som jeg -
og De ikke mindre .... har faaet en Del af dette
Slags Poettilstaaelser med Aktstykker tillivs i sine
Dage, saa foler man ingen Begejstring for at forøge
Flokken.

Og nu fulgte Fremstillingen af en Mangfoldighed af
dramatiske Ideer, Planer, Karakterforhold. Med sin
underligt uorden-lige Arbejdsmetode stod Skavlan da
i Begreb med at fuldføre nogle af sine Komedier; han
havde altid altfor mange og altfor meget for paa én
Gang. Mange Aar før havde han, inden han foretog en
Rejse til Italien, indleveret tii Christiania Teater
et stort Skuespil, som blev antaget af Bjørnson,
sat i Scene og betragtet som noget Ualmindeligt,
men da det viste sig altfor langt, kom det ikke
til Opførelse. Dets Titel var, om jeg ikke fejler,
Plankadel. Det var en Satire over norsk Grosserer-
og Rigmands-Væsen. Skavlan betragtede i 1875 dette
store Drama som en uform et Masse med en Vrimmel af
Personer, «en sand Noæ Ark», og havde uddraget to nye
Skuespil deraf, vist nærmest skrevne efter Sheridans
Mønster.

Men samtidig havde han ikke mindre end fire andre
Skuespil, deriblandt et versificeret, desuden en
Farce og en burlesk Roman paa Stabelen, havde foruden
alt dette udkastet et Par større Afhandlinger om den
nordiske Folkevisedigtning og om den norske Poesi ved
Overgangen fra «Danske-Tiden» til Welhaven-Wergeland,
holdt saa tilmed samtidigt Forelæsninger om gammel
engelsk Literatur (Lord Bacon og hans Tidsalder).

Den overfor Offenligheden saa stumme
Literaturprofessor befandt sig altsaa i en Tilstand
af den mest urolige Frembringen. Det hedder derom i
hint Brev fra 1875 til Slutning:

De ser altsaa, jeg har en hel Del Planer, og under
min Sygdom, som, om ikke farlig, dog har været
stærk og ubehageligt langvarig, har jeg ret følt,
hvor ondt det er, pludselig at maatte se alle sine
Planer strande. Jeg følte, hvor ilde det er ikke at
have faaet Noget færdigt, og jeg tror, det er som i
et Slags Eftervirkning af hine Følelser, at jeg nu
har skrevet dette lange Brev til Dem. Ja, da jeg en
Dag under Sygdommen, uvis om, hvorvidt jeg ikke næste
Dag skulde blive liggende for længere Tid til Sengs,
gik hen til mine Papirer og skrev paa en Lap iblandt
dem, at hvis jeg skulde dø nu, vilde jeg have dem
alle brændte ulæste (thi de kunde ikke være nyttige
for nogen, da alt var ufærdigt), saa følte jeg,
at Livet . . . det som staar først for vort Sind i
slige Øjeblikke, bliver det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free