- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
416

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Kristian Elster (1841–1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTIAN ELSTER

(1882)

I Aaret 1869 kom tilfældigt et Nummer af det norske
Aften-hladet mig for Øje, i hvilket der fandtes
en dramaturgisk Kritik, som med Energi og en vis
Skarphed afviste Satiren i Henrik Ibsens De Unges
Forbund, forsaavidt man vilde lade den gælde for
rammende med Hensyn til den oppositionelle Ungdoms
Karakter og Bestræbelser i Norge. Denne Artikel, der
var undertegnet med Bogstaverne K. E., fængslede mig
ved sin ungdommelige Begejstring, sit mandige Sprog og
sit Personlighedspræg saa stærkt, at jeg til Bladet
adresserede et til den anonyme Kritiker rettet Brev,
i hvilket jeg uden at kende mere af ham end den ene
Artikel, udtalte min Hyldest af hans Evner og udbad
mig hans Navn samt en Meddelelse om hvad han ellers
havde skrevet. Kristian Elster svarte i November
1869:

<Det er rimeligt nok, at De ikke før har truffet mit
Mærke; thi min kritiske Virksomhed er knap aargammel
og indskrænker sig til en to-tre Anmeldelser af norske
Bøger i Aftenbladet. Jeg havde kanske heller ikke
nu vovet mig ud paa Kritikens Holke, ifald her ikke
var saa fattigt paa dette Felt. Her udgaar vistnok
en Kritik fra vort Universitet, men det er en, som
dragser paa Synsmaader, der er gravfæstede overalt
uden her, det er en Gengangerkritik, der med saa
meget andet Uddødt spøger ved vort Universitet, som
f. Eks. har den Ære at være Hegelianismens Hovedsæde
eller rettere Enesæde i vore Dage. Saa har jeg da
troet at kunne forsvare at lægge mit Ord ind nu og
da ... Det glæder mig, De fandt, der var noget Hold
i min Kritik over De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free