Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Kristian Elster (1841–1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Kristian
Elster
1880), «naar jeg .... med det Samme anfalder Dem
med en af disse Anmodninger, af hvilke De rimeligvis
mellem Aar og Dag modtager en generende Mængde? Sagen
er, at jeg gerne vilde opholde mig nogen Tid i
Udlandet for at se og lære Et og Andet. Jeg søger i
den Anledning et lille bitte Stipendium. Det er ikke
et af dem, der uddeles til de allerede Anerkendte og
Berømte, men et lille uskyldigt et, der Aar efter Aar
skænkes mange Malere. Musikere og Literater, der ved
denne Lejlighed nævnes for første og sidste Gang. Jeg
troer saaledes ikke, at jeg stiler ubeskedent
højt. Imidlertid er det vistnok meget tvivlsomt,
om jeg faar den attraaede Understøttelse. Jeg tager
neppe fejl i den Formodning, at de, der her har den
afgørende Myndighed, er mig imod, og skulde Sagen
lykkes, kan det vistnok blot ske derved, at Nogen,
om hvis Sagkundskab der ikke hersker Tvivl, vover
at udtale sig til min Fordel. Hvad jeg da vilde
spørge Dem om, var, om De kan og vil anbefale mig
til en Under støttelse som den omhandlede? Det er
som sagt maaske lidt paatrængende af mig at trække
Veksler paa Deres Velvilje ved denne Lejlighed,
og jeg véd ikke en Gang, om jeg kan søge nogen
Undskyldning i den Omstændighed, at jeg fra mine
Journalistdage af har befundet mig i Opposition til
de herskende Krese, og saaledes har liden Udsigt til
at naa Maalet uden Hjælp, samt at jeg er saa godt
som fuldstændigt blottet for literære Forbindelser
og Bekendtskaber, hos hvilke jeg i dette Tilfælde
kunde søge Støtte. Imidlertid - min Trang til at
komme lidt ud har besejret mine Betænkeligheder,
og her er jeg nu med min Anmodning.*
Det var første Gang, Nogen havde bedet mig om en
Anbefaling til et offenligt Legat i Norden, mig,
fra hvem en Anbefaling i alle mig bekendte Tilfælde
vilde være den sikreste Misrekommandation. For
saavidt muligt at raade Bod paa Eisters Naivetet
og selv hildet i den naive Tro, at man maaske dog
rent literært vilde tillægge mine Ord nogen Vægt,
skrev jeg en indtrængende Anbefaling, i hvilken
jeg indførte de Ord, at Hr. Eisters Livsanskuelse,
hans religiøse og øvrige Meninger var mig ubekendte,
men at de, saavidt jeg formodede, adskilte sig meget
betydeligt fra mine egne.
Det var forgæves. Regeringen afslog af smaaligt
politisk Nag at give Elster det søgte Stipendium,
skønt et Udvalg af Sagkyndige havde indstillet ham
dertil som Nr. l - et Skridt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
