Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. L. Kielland
447
Videnskaben krøb fejgt frem med smaa reserverede
Notitser; alt højere aandeligt Liv blev
mistænkeliggjort; Literaturen og Kunsten haanedes,
fordi de var nye, og Alt blev lagt til Rette for
Almuen. Derfor blev Livslysten grel og forsoffen,
hvor den brød frem, medens det friske og folkelige i
Livet og Tænkemaaden blev overmudret. Thi naar Tankens
og Aandens ypperste Arbejde ikke var et Sennepskorn
værd i Sammenligning med den flade «Bekendelse», saa
var der ingen Grund til at genere sig, og de Laveste
og mest Ukultiverede angav Tonen for hele Landet.
Det var den gamle - saakaldte - Intelligens,
der havde hidført dette. Gennem Præster og Presse
havde de spredt en saadan Haan mod moderne Kultur og
Aandsliv, at de mødtes i Forstaaelse med det ganske
almueagtige Trællesind fra neden. Og fælles blev da
kun den officielle Religiøsitet, som alle maatte være
med paa, eller udsondres. Saaledes var Samfundet lagt
aabent for den laveste Kraft.
Det er Romanens Grundtanke: naar alle aandelige
Værdier udenfor «Bekendelsen» intet skal gælde, saa
bliver der ikke nogen anden afgørende Magt tilbage
i et Samfund end Pengene alene.
Der ligger neppe engang saa megen Overdrivelse i
denne Sætning som kunstnerisk Fremstilling altid
fører med sig. For Norge og Danmark er Christian
VI’s Tid, den tomme Pietismes og den officielle
Fromheds Herredømme, vendt tilbage, og i Sverig
staar det ikke bedre til. Derfor har i Kiellands
Roman Helten Karaktertræk, som man aldrig finder hos
Opkomlinger af beslægtet Art i de franske Romaner:
den oprindelige Frygt for Dannelsen, Misundelsen
paa den som paa et for ham uop-naaeligt Fortrin,
Hadet mod den, fordi den betyder Overlegenhed over
ham, den glade Lettelse, da han af Præsten erfarer,
at denne de Dannedes Dannelse slet ikke har noget paa
sig, længst er overfløjet af Fromheden - og endelig
en stedse voksende Selvfølelse, jo bedre det lykkes
ham at vinde de Dannede for sig eller at ydmyge dem.
Præsten, der ogsaa er fra Landet, siger Helten det
forløsende Ord, idet han forklarer ham, hvorledes han
blev helbredet for den Bondedumlied, at der skulde
være en Kløft mellem Bønderne og de Dannede. Ogsaa
han havde oprindelig forestillet sig, at Dannelsen
og Lærdommen var det Højeste, Men da han kom ret i
Kast med Embedsmandsfamilierne, opdagede han ikke
alene Raaheden i deres Sæder, «men selv naar de sad
anstændigt blandt Damerne og talte i Alvor, var der
aldrig andet at høre end enstemmig Nedrakning af alt
det, som jeg fordum troede hørte med til Dannelsen^;
ethvert Navn, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
