Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Arne
Garborg
med den hemmelige Tanke at vinde hende for sin
Anskuelse, hun med den, at vinde ham for sin Tro,
og det mislykkes for begge. Den Dreng, Ragna føder,
forener først, skiller saa. Spørgsmaalet om hans Daab
og hans Optugtelse, der efter nogen Kamp afgøres
til Fordel for Ragna, henkaster Eystein i alle de
Stemninger, Shelley i sin Tid i en lignende Anledning
gennemled. Fortællingen synes her næsten bygget over
de Digte, Shelley skrev i Harmen over at se sin Søn
sig fraranet.
Afgørelsen fremkaldes ved Eysteins bladskrivende
Virksomhed. Han er som Skribent sandhedskærlig og
vidtgaaende, men paa Grund af sine personlige Forhold
anonym. Den samme Svaghed og af Skaansomhed betingede
Halvhed, der har faaet ham til at dække saa meget som
muligt af sine Meninger til overfor sin Fader Provsten
og sin Svigerfader Præsten, og som har faaet ham til
i sit Ægteskab Skridt for Skridt at vige tilbage for
Ragnas Ønsker, har ladet ham optræde som navnløs
Oppositionspolitiker i fritænkersk Retning. En
Kapellan, der altid har misundt og hadet ham, den
gængse gejstlige Skurk, bryder hans Anonymitet og
bringer derved alle hans Forhold i Hjemmet til at
briste. Hans Fader forfærdes over ham og betragter
ham som Kristusfjende, Ragnas syge Fader opfordrer
hende til at vende tilbage til Fædrenehjemmet og
hun følger rystet Op. fordringen; selv den Redaktør,
i hvis Blad Eystein har skrevet og som fornemmer den
almindelige Uvilje imod ham, afskediger ham med det
Raad at rejse til Udlandet paa nogen Tid.
Han forlader Norge og nedsætter sig i Paris,
skriver «paa ulasteligt Fransk» (!) en Roman,
der møder Velvilje hos Kritiken, ernærer sig
som Korrespondent til engelske og tyske Aviser,
og forbliver, da han fire Aar efter erfarer Ragnas
Død, bosat i Udlandet paa Livstid. Dette hele korte
Afsnit er blot lavet, har, som venteligt var hos en
Forfatter, der aldrig har været udenfor sit Land,
intet af det Oplevedes Friskhed. Saa følger da ogsaa
umiddelbart Eysteins Hjemvenden til Norge som Olding,
hvor han genfinder sine Kæres Grave og erfarer, at
hans Søn er bleven Præst. Hans Liv er spildt; hans
Livsglæde og Livs-arbejde er ødelagt og hans Søn helt
bunden til den Magt, i Strid med hvilken Faderen laa
under. Han spørger sig selv, om Ulykken er den, at han
har været for stiv og principstram, eller omvendt den,
at han ikke fra først af var fuldstændigt ærlig og
hensynsløs - og han svarer sig, at kun store Samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
