Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg
461
Der lader sig efter Sagens Natur paa dette Omraade
ikke sige noget Nyt, og dette holder i Regelen Aander,
som er optagne af lærerigere Sysselsættelser, borte
fra dette Felt. Men hvad der er muligt, det er det,
Garborg har gjort, at give de fra Pierre Bayles
Tid til vore Dage gentagne og omformede Tanker en
ny fyndig Form. Man læse f. Eks. disse Sætninger:
«Gud straffer sig selv for Menneskenes Synder, ofrer
sig selv til sig selv for at forsone sig. Derefter
betragtes Menneskene - ved Hjælp af et Par meget
juridiske Transportationer - som syndefrie, og kan
blive frelste - under visse Betingelser. Menneskene
har saaledes forsonet Gud, ikke blot uden nogen
sin Fortjeneste, men endog uden at vide om det; ja
hvad der er det Mærkeligste af alt: Menneskene har
sonet Guds Retfærdigheds Vrede over Synden ved en ny
Synd, som i Følge Jesu Ord paa Korset selv i højeste
Grad trængte til Tilgivelse -: ved den rædselsfulde
Handling at dræbe Gud.»
Man maa ikke blot være i streng Forstand folkeligt
anlagt for i vore Dage at ville føre den Art Kamp imod
Folketroens Teologi, men man maa være forholdsvis ny i
sit religiøse Frisind. Den mere aristokratisk anlagte
Natur vil holde sig tilbage ud fra en Tvivl om Nytten
af med Forstandens Vaaben at bekæmpe hvad der søger
sin Styrke i at være over al Forstand og hvad der
grunder i ganske andre Livskrese end Forstandens. Den
i den moderne Livsanskuelse indlevede Aand vil ikke
gerne udtale sig offenligt, hvor den ikke gennem
Udtalelsen udvikler og beriger sig selv. Arne Garborg
derimod er som Politiker tilstrækkeligt Demokrat til
bestandig at have den rationalistisk anlagte norske
Menigmands aandelige Vækkelse for Øje, og han er som
nyomvendt Fritænker frisk og uforsøgt nok til at føle
sin Aand udvikle ny Kraft og ny Smidighed under denne
Brydekamp med Dogmetroen. Derfor er han som Stridsmand
i Øjeblikket i Norge paa lignende Maade som Hjalmar
Stromer i Sverig en Situationens Mand.
Sin tredie store Bog, Romanen Bondestudentar^
forærede Garborg til en Boghandler i Bergen,
da der ikke lod sig finde nogen Forlægger i
Christiania. Bondestudentar sætter Tidsskel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
