Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Arne
Garborg
hans Forfattervirksomhed, røber en stor og afgjort
Evne hos ham som Digter. Det er en tung, rig Bog,
skærende sand l sin Karaktertegning, utvetydig i
sit Formaal, som er det at ægge de norske Bønder til
Mod og Manddom ved at gennempiske deres Usoliditet
og Uselvstændighed. I sit Grundanlæg kan den kaldes
statsøkonomisk, for saa vidt som den drejer sig om
det økonomiske Grundlag for Norges højere Kultur;
men jævnere kan man sige saaledes: Dette er den dybe,
alvorlige Bog om Norges Fattigdom, dens Aarsager,
dens Væsen og dens Følger med Hensyn til Karakterernes
Forkrøbling og den aandelige Forsumpnings Herredømme.
Det norske Samfund er spaltet, og spaltet dybere og
anderledes end det danske i to adskilte Klasser:
Bondestand og Em-bedsklasse. Imellem dem strækker
Kulturgrøften sig gabende og bred. Der gives en
Bonde, som officielt besynges, det er Odels-bonden,
som nutildags er paa Veje til at blive Myte. Den
virkelige Bonde, det er den, hvis Gaard er pantsat
til Hypotekbanken og som ikke længer ejer den Jord,
han sidder paa, men arbejder som en Træl for Banken,
o: Pengemanden. Hvorfor som en Træl? Fordi han Ikke
arbejder med Lyst; thi han hader Arbejdet, og det at
være Embedsmand, at leve trygt og godt og uproduktivt,
er hans Ideal af Eksistens. Det Fineste synes ham
det, at leve af de Skillinger, de Andre skraber
sammen til En, og saa bestandig at fordre højere
Løn. Det er, siger Bogen, Følgen, fordi en sørgelig
Fortidshistorie har medført, at dette Land, der burde
være en Arbejdsstat efter schweizisk eller belgisk
Mønster, er blevet en Kancelli- eller Literatur-Stat
efter tysk: Bonden ser, at naar en fattig Dreng vil
læse til Præst, saa gribes han under Armene ovenfra
og hjælpes frem, men gør En en nyttig Opfindelse,
lades han i Stikken; thi det betragtes baade for
Staten og den Private som fint at faa sin Industri
fra Udlandet. I Norges Fattigdom er Landet selv
Skyld. Finland udfører Korn, Kød, Vildt og andet
i Mængde, hvad udfører Norge? Emigranter. Schweiz
har sin Industri, som sender sine Varer Verden
rundt. Hvad fabrikerer Norge? Brændevin og 01. -
Bønderne skover vildt og blindt uden Tanke for,
at de øder Landets Kapital. De store Næringsveje,
Skibsfart og Fiskeri, hvori Kystbefolkningen sætter
alle sine Sparepenge, er efter deres Natur det rene
Lotterispil; de ødelægger al Viljekraft i Folket,’
lærer det at haabe og stole paa Slumpelykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
