Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Arne
Garborg
véd, at hvad der nu ene kan frelse Landet, det
er Manden med den nattirstærke Gave til at tro,
og den har Bonden. Han lærer Daniel at holde
af Huldrefolket. Uden det er der ingen Poesi i
Livet. Rationalisterne har gjort hvad de kunde til
at ødelægge Huldretrben, men tager man Huldren hort,
er der ikke andet i Verden end Muld og Stene. Med
Latinen gaar det smaat; men det er netop godt, at
det romerske Væsen ikke bider paa den naturfriske
Bondedreng; derimod lærer Hirsch ham til Gavns at
drømme; thi Ingen bliver en Mand, som ikke har drømt
i sin Ungdom. Undertiden kan Daniel slet ikke læse
for bare Drømme.
Han trives ikke mere hjemme. Blot den dumpe Luft i
Bondestuen er ham en Gru, og Faderen bliver rasende,
da Daniel en kold Foraarsdag vil slaa Vinduet op; at
faa frisk Luft er for den Gamle «at faa Ruskvejret
ind». Alligevel gør Faderen Alt for^ at Sønnen kan
blive Student og Præst; men han og Familien gaar
til Grunde derved. Faderen maa laane Penge, kommer
i Pengeforlegenhed, vil op i Højde med Sønnen, af
hvem han begynder at føle sig stolt, sætter sig i
nye Udgifter, slaar sig til Drik og dør i Armod.
Daniel kommer til Christiania, der forekommer
ham som det nye Jerusalem med Huse som Salomons
Tempel og Træer som Cedrene paa Libanon, antager
ny Dragt, nyt Navn, er blændet af den formentlige
Herlighed, afhængig i sin Pengenød, uselvstændig
i alle sine Meninger, usikker og middelmaadig i Et
og Alt. Han kommer i Skole, saa paa gamle Heltbergs
Studenter-fabrik (Ibsens, Bjørnsons, Vinjes og Lies
Opdragelsesanstalt), der skildres med mesterligt
Liv. Der findes mange Skolemestre og Seminarister, der
har drømt om en Gang at blive Præster, lige fra de var
Smaa; nu gaar de her trætte og nervøse og slider for
at naa denne Drøm. Der er endnu flere Bønderdrenge,
som enten laaner sig frem eller hjælpes frem af
Godtfolk; de er mest vege og karakterløse, lader sig
enten ganske binde af dem, de tager mod Penge af,
eller de er Plattenslagere, der gaar omkring og slaar
Mønt, «lyver som Hestehandlere og bruger Pengene op
til Rangel og Visvas».
Saa følger Eksamen og det bredt, men fortræffeligt
udmalte Rusgilde, som det spejler sig og genlyder
i Bondestudentens Sjæl, - med den filosofiske
Professors Tale om Livet for Ideen, Aandslivet,
Studentens aandelige Præsteskab og med Vinjes vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
