Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Esaias
Tegner
den netop faldt i H. C. Andersens Lod. og man
har sammesteds aldrig ret kunnet forsone sig med
den Udmærkelse, Europa viste det Navn, som staar
over disse Blade. Men Verdensryet er aldrig en
Tilfældighed, selv naar det synes at bero paa
et Lune af Fama, der gennem sin Raaber udbasuner
den formentlig Ringeres Navn og holder den Størres
tilbage. Navnkundigheden er det nødvendige Resultat
af mange Virkekræfter, hvoriblandt den virkelige
Fortjeneste er en yderst vigtig og i ethvert Tilfælde
en aldeles uundværlig. Blandt Sverigs Digtere er
et saadant Ry endnu kun blevet vundet af en enkelt,
Esaias Tegner.
Han er ikke den største, der har digtet i svensk
Sprog; før ham har en og efter ham en anden større
Digter formet dette Sprog til Skikkelser, som
overgaar hans i Anskuelighed og virkeligt Liv. Men
det er sammen med Bellman og Runeberg at han maa
nævnes og stilles, og medens han staar tilbage
for dem som Sanger, overstraaler han dem begge som
Aand. Tre Gange i Historiens Løb er det lykkedes
det svenske Folk at naa det Klassisk-Folkelige i sin
Poesi. Den første Gang var, da Bellman under Gustav
den 3die greb sine Typer ud af Samtidens Folkeliv
og Kroliv i Stockholm og improviserede, spillede,
sang Fredmans Epistler med mimisk Mesterskab til en
virkelig Citer. Den anden Gang var, da Tegner 50 Aar
efter søgte tilbage til det gamle Nordens Helteliv,
fandt Æmnet til en Romance-Krans i en gammel Saga og
gav Sverig et Billede af Vikingeliv og Vikinge-Elskov
i Norden, som Samtiden forestillede sig det. Tredie
Gang skete det endelig i vore Dage, da - 40 Aar
efter at Finland var blevet løsrevet fra sit gamle
Moderland - den største af Finlands Sønner, beaandet
af sine Barndomserindringer og den friske, levende
Overlevering rundtomkring sig, malte sit Fædrelands
hæderfulde Kamp mod russisk Overmagt og igennem
den det finske Folks Nationalkarakter i en Kres af
uforglemmelige Digte, Krigsidyller, Valpladstragedier,
en ligesaa virkelighedstro som sjælfuld Bivuak-Poesi.
Det er da, mærkeligt og lærerigt nok, hverken i et
Drama eller i et Epos, at nogen af de tre svenske
Digtere har fundet Lejlighed til fuldt at udtrykke
hvad der boede i ham. Alle tre, saa forskellige de
end er, har triumferet i samme Kunstart, i en ved
Formen lyrisk, ved Indholdet episk Krans af korte
Digte. Den første har skrevet burleske Dityramber,
den anden oldnordiske Draper, den tredie moderne
Krigsanekdoter; men alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
