- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
484

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484 Esaias
Tegner

anfører han selv, foruden sit tidlige fortrolige
Bekendtskab med de oldnordiske Sagaer, sin Fødsel
og Opdragelse i en afsides Bjergbygd, »hvor
Naturen selv digter i store, men vilde Former,
og de gamle Guder endnu gaar lyslevende om i
Vinternætterne). (Efterl. Skrifter II, 383). Blandt
Saadanne Omgivelser, fortsætter han, var det ikke
underligt, om jeg, helt og holdent overladt til mig
selv, fattede en vis Kærlighed til det Ubændige og
Kolossale, som endnu ikke helt har forladt mig.

Og ikke blot Indholdet, men Grundformen i hans som
i al svensk Poesi har Tegner i sin modne Alder søgt
at føre saa langt tilbage som til Indtryk af Sverigs
ejendommelige Natur. Han studser over den udelukkende
Forkærlighed for det Lyriske hos det svenske Folk,
over dets Tilbøjelighed til at sammentrænge hele den
poetiske Verden i nogle faa Strofer, og han spørger om
Grunden til dette Karaktertræk. «Ligger den ikke for
en stor Del i selve den Natur, der omgiver os? Er ikke
Bjergbygden med sine Dale og Strømme Naturens Lyrik,
ligesom det mildere Sletteland med sine rolige Floder
er dets Epos? Mange af vore Fjeldegne er virkelige
Natur-Dityramber, og Mennesket digter gerne i samme
Toner som Naturen omkring det.» Det forekommer
ham Opmærksomhed værd, at det gamle Kæmpeliv i
det egenlige Norden sjældent gav sig andet poetisk
Udtryk end det som Krigssangen var og først under en
sydligere Himmel fremtraadte i en roligere og mere
udviklet episk Skikkelse, og idet han med Kækhed
forsøger at drage sin Tankes sidste Følgeslutning,
udbryder han: «Gaar der ikke et lyrisk Træk igennem
den hele svenske Historie? Er ikke de ypperste
Repræsentanter for Nationalejendommeligheden hos os,
saavel i ældre som i nyere Tider, snarere lyriske
end episke Karakterer?« (Saml Skr. II, 37). Han har
øjensynlig tænkt paa Saadanne Aander som Sverigs
største Konger og største Feltherrer og vel neppe
mindst paa sig selv.

Vist er det, at den Natur, han saa omkring sig,
tiltrak ham som Digter langt mere ved sit fantastiske
end ved sit gavnlige Element. Jeg siger med Flid «som
Digter»; thi som Menneske havde han altid en sund
praktisk Deltagelse for sit Folks Er-næringskilder
og Erhverv. Men han har aldrig malet sit Folk i dets
Arbejde med Naturen som Raastof. Der forekommer i
hans Skrifter ingen Scene, der giver en Forestilling
om det store Grubearbejde, ved hvilket det svenske
Jern bringes for Dagen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free