- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
494

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494 Esaias
Tegner

’ Saaledes modtager da enhver Skikkelse, han besynger
eller skildrer, et lille Tryk, der presser den ind
i Formen af den ham foresvævende Heltetype. Den er
selvfølgelig beslægtet med ham selv, om end undertiden
langt ude beslægtet; men den er vel at mærke kun
beslægtet med det rent Menneskelige, ingenlunde
med det Digteriske i ham. Ikke Kunstneren men
Idrætsmanden er hans Helt. Daadskraft lovpriser han,
ikke Citerspil. Derfor misbruger han aldrig som de
egenlige Romantikere i Tyskland og i Norden sit Talent
til Poesi om Poesi. Digternes dengang saa sædvanlige
Selvspejling og Selvforgudelse findes hverken i hans
Digtninge eller i hans Breve. Ja han nedlægger endog
Indsigelse mod det Fortrin med Hensyn til en blivende
Virkning, som man i den moderne Tid ikke sjældent
er tilbøjelig til at tilskrive Kunstneren fremfor
Statsmanden eller Fyrsten. «Bysten overlever Bj^en*
siger Gautier i et Digt om Kunsten. Tegner skriver
stik derimod:

«Hvorledes kan du paastaa, at hvad en Alexander, en
Cæsar har gjort ikke lever baade længere og kraftigere
end hvad Homer eller Shakespeare digter. Ser du
paa de ydre verdenshistoriske Følger er der ingen
Sammenligning; men selv de indre er langt varigere
og mere indgribende i Menneskeslægtens Skæbner og
Opdragelse. En Helt er blot tilfældigvis en Slagter,
væsenligt og efter sin Natur er han en personliggjort
Idé, en "Menneskevorden af Guddommen. Hvad han tænker
og handler er jo Frøet til Alt, hvad der sker for
Alvor i hans og i de følgende Aarhundreder. Poetens
Virksomhed derimod indskrænker sig til hvad der
sker paa Skrømt, han repræsenterer Livets Gøgl,
er Verdenshistoriens Histrio.» (E. S. L 294).

Som mange andre Udtalelser røber, har
Modsigelsestysten her. som saa tit, ledet Tegner til
i de sidste Linjer at gaa videre end han mente. Et
hans Grundanskuelse uvedkommende Mismod har bragt
ham til at bruge overdrevent nedsættende Udtryk om
Digterkaldets historiske Værdi; men Kærnen i dette
Udsagn er og bliver den Heltedyrkelse, helliget
Handlingens Mænd, det Sværmeri, paa hvilket vi har
set Eksempler, for den eneraadige, enevældige Kraft,
den lysende Bedrift og den Trods, som hverken kan
bøjes eller brydes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free