Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
501
og man vil neppe nægte, at en Ørn med
Sommerfuglevinger er et endnu mere naturstridigt
Gobelinsbillede end en Falk med Guldklør.
Tegners anden Yndlingsfugl Nattergalen, hvis smukke
Sang sikkert i hans Ungdom tit har henrykt ham i
Skaanes Skove, bliver ved den hyppige sindbilledlige
Anvendelse tilsidst i hans Tankeverden til
en fuldstændig Hieroglyf. Den betyder Sangen,
Digtekunsten. Gustav den Tredies Statue har, siger
han, et Blik, der er «halvt Ørn, halvt Nattergal»,
Sangens Nattergale «synger fra Dybet af Digterens
Bryst», ja saa fuldstændigt svinder tilsidst for
Tegner Fuglen ind til et Tegn, at han kan anvende den
som i dette Vers til en med Sangstemme begavet Dame:
Gerna trifdes bon i valsen; och en nåktergal i halsen,
men en snohvit dufva satt i dess hjerta dag och natt.
Naar Nattergalen bliver fast anbragt i en Kvindehals,
bidrager Billedet, som skulde forøge Anskueligheden,
just ikke til Opnaaelsen af denne Hensigt.
Vi har fulgt Tegners billeddannende Evne og Vane
helt ud til det Punkt, hvor den begynder at karikere
sig selv. De yder-ligst gaaende Tilfælde er ofte de
lærerigste. Men naar man har fremført adskillige
Eksempler paa Overdrivelsen, er det ikke mere end
billigt at slutte med en Prøve paa det Tegnérske
Billedes ualmindelige Fynd. Det hedder i et af hans
Breve: «Jeg havde Lyst til at erfare hvad du tænker om
vor Tid. Du har spurgt mig om min Tanke; men Svaret
er vanskeligt og kunde let blive for vidtløftigt for
et Brev. Man kan sige at Tiden, ligesom andre store
Feltherrer, manøvrerer alene for at forvilde; det er
ikke let at dømme om hvad den egenlig har i Sinde.»
Og af Saadanne aandrige og anskuelige Billeder vrimler
det hos Tegner saa stærkt, at det ene puffes tilside
af det andet. Han selv har i sin Tiltrædelsestale til
det svenske Akademi forsvaret en Andens (og dermed
middelbart sit eget) Billedsprog. Han henviser til
Digtekunstens Formaal at byde Indbildningskraften
Syner, ikke Begreber, og han henviser til Sprogets
Væsen og Forhistorie; med Rette betegner han dette
(iøvrigt med et Udtryk af Jean Paul) som et helt
Galleri af blegnede Lignelser; Digteren er nødt til
at opfriske dem. Imidlertid har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
