Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Esaias
Tegner
han selv uforsigtigt etsteds (i sin
Slutningsforelæsning i Lund) lagt sine Tilhørere
paa Hjerte, hvad den græske Digterinde Corinna
engang sagde til Pindar, det grundhellenske Ord,
at man bør saa med Haanden og ikke med Sækken. Han
selv kan ikke søge Værn bag noget Kunstprincip af
den Art. Han maa forsvare sig paa anden Vis. Vil man
sige ham, at Maal og Maadehold er det bedste, maa han
svare, at Overflødighedshornet er hans Maal. Vil man
lære ham, at ingen Strøm bør gaa over sine Bredder,
maa han minde om Nilen, hvis Oversvømmelser et helt
Land skylder sin Lykke og sit Ry. En af hans svenske
Beundrere (Wieselgren) har jo endog brugt det Udtryk,
at Tegner gennem den Udbredelse, han vandt, og den
Begejstring, han vakte, «satte hele Sverig tinder en
poetisk Oversvømmelse*, og det mange Aar igennem. Hans
Poesi og Veltalenhed indeholder i formel Henseende
altid et «for megeb, ja kunde ikke tænkes uden det,
men denne Fejl, der hænger saa nøje sammen med hans
Fortrin, virker snarere vindende end frastødende paa
den ikke kunstnerisk dannede Mængde og har sikkert
ikke skaffet ham færre Beundrere end hine vandt;
heldigvis for ham var selve Grundmanglen i hans
skabende Evne, den særegne Blanding af Armod og
Ødselhed af saa almenyndet Natur, at den i hans Land
og hans Tid snarere jævnede end spærrede ham Vejen
til et udbredt Ry.
V
Tegner fødtes i Midten af Gustav den 3dies
Regeringstid. Kongemordet indtraf, da han var 10 Aar
gammel; følgelig havde han, som i de senere Aar gerne
kaldte sig en «Gustavian», kun Barndomserindringer
om hin Tidsalder og ingen andre personlige Indtryk
af Gustavs Væsen end dem paa anden Haand gennem et
forskønnende og forædlende Sagn. Og selv et saadant
behøvedes knap for at lade hint Tidsrum staa som en
Glanstid i Sammenligning med den Graadstid og Dødstid,
som fulgte. Gustav den 3die havde været en energisk
Personlighed med udmærkede Evner, ualmindelige Dyder
og glimrende Laster; en forfængelig Despot, men
en oplyst Aand; en af det 18de Aarhundredes mange
kronede Voltairianere, overtroisk og fritænkersk,
letfærdig og aand rig, smaalig i Smaating, men med
Træk af sand Storhed, tapper, højmodig, en Teaterhelt
med virkeligt Mod i Brystet- Han tiltrak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
