Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Esaias
Tegner
fra Udlandet indførte Republikanisme var for løs til
at kunne slaa Rødder i ham; men den førte ham til
den betingede Kongedyrkelse, der bestandig kommer til
Orde i hans Skrifter. Han var kongelig-sindet, naar
Kongen var Tronen værdig; ellers ikke. Og han fordrede
meget. Han vilde, som han i en Tale fra 1823 siger,
at Kongen ogsaa som Privatmand skulde være sin Tids
Ypperste, at Purpuret kun skulde være det tilfældige
Genskin af hans Ære. «Man kan sige, hedder det, at det
mindre er en enevældig end en gudsvældig Regering, som
Sverig kan rose sig af i sine mest lysende Tider; thi
de overlegne Naturgavers Gudsvælde gælder overalt, og
i den Mening er det utvivlsomt rigtigt, at Øvrigheden
er af Gud. Derfor er det en Sandhed, der er saa gammel
som vor Historie, at intet Folk styres lettere end
det svenske af en stor Mand.» Endnu i 1841 tilraaber
han i sit smukke Digt til Karl Johan denne, der gerne
vilde skrive sin Kongemagts uregelrette Udspring i
Glemmebogen, at det er Bedriften alene, som adler,
at Bedriftens Søn sjældent har Aner i Gravene, og
minder Kongen om, at han ikke har arvet Haarfagers
Rige, men erhvervet det*). Det er sandsynligt, at
Spirerne til .denne frisindede Synsmaade er lagte
tinder Formynderregeringen.
Den var forbi 1796, og fra da af indtil 1809 (det
vil sige fra Tegners 14de til hans 27de Aar) fulgte
saa Gustav den 4de Adolf. Pedantisk-retskaffen,
stivt-alvorlig, strengt-sparsommelig, som han
var, maatte han ved sin første Fremtræden danne
en velgørende Modsætning til sin Onkel. Men snart
viste det sig, at denne unge Fremtoning var ganske
unational. Det var snarere et spansk end et svensk
Aasyn. Gustav den 4de havde en høj Grad af Lighed
med den Type af spanske Udartnings-Regenter, hvis
Væsen formede sig efter Filip den 2dens store,
sørgelige Skygge, der længe efter hans Død endnu
bestandig beherskede Madrid. Samme smaalige Hængen i
Etiketten, samme mørke Hovmod, samme kejtede Stivhed,
samme tungsindige Gudsfrygt under fanatisk Tro
paa Kongedømmet af Guds Naade. Det Hof, der ti Aar
tidligere havde taget sig ud som et festligt Maleri
af Watteau, var nu saa stille og ceremonielt som det
spanske under Karl den 2den, Og selve den store Filip
kunde ikke straffe en Forseelse mod Majestæten med
større Strenghed end Gustav den
*) Saml Skr. II, 55. I, 434.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
