Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Esaias
Tegner
Kun Menneskehedens Udkaarne havde dog den højere Sans,
som opfattede Videnskaben i dens Sandhed. Var det
ikke ogsaa Docentens Mening?»
«Nej, det mente han ikke, det kaldte han Mystik.»
«Mystik! hvad forstod han ved Mystik?»
«Aa, at lægge sig paa Ryggen og faa sig en Lur og
lade den Højestes Kraft overskygge En.»
«Alvorligt talt - antog han ingen intellektuel
Anskuelse?*
«Nej, han holdt ikke af Tysken, derimod holdt han
meget af Tyttebær, og her voksede netop nogle højst
fortræffelige, som han med Grundighed fordybede
sig i. Han tvivlede forøvrigt ikke paa, at Geijer
forstod alt Sligt bedre, han havde altid hørt ham
omtale som et Geni, og det Slags Folk kunde sagtens
indlade sig med Filosofien. Han derimod, som vidste
med sig selv, at han ikke havde niere Fornuft, end han
haardt behøvede for at komme igennem Verden, legede
ikke gerne Blindebuk uden med smukke unge Piger,
nødig med saa lærde Herrer som Kant eller Schelling.»
«Men uden Mysterium og uden Mystik ingen Religion.»
«0m Geijer anerkendte Fakultetet i Lund eller han ikke
anerkendte det? Denne hæderlige Samling af Pedanter
havde givet ham, Tegner, det velfortjente Vidnesbyrd,
at han havde ført et stille og gudfrygtigt Levned,
Noget der var sjældent nok i disse senere Tider. Hvad
derimod det til Salighed saa højst nødvendige Dogme
om Treenigheden angik, saa laa det ganske udenfor
hans aandelige Synskres.»
«Da lod det sig ellers meget godt gøre klart. Der
var ingen Modsigelse i Begrebet Treenighed; thi
Modsætningen forudsatte allerede Enheden. Gud som det
absolute Væsen bliver ikke til, men er fra Evighed
af, og bliver dog til, thi han skaber Alt og er i
Alt. Denne Modsigelse løstes simpelthen ved at de,
som gensidigt forudsætter hinanden, i Virkeligheden
er et; Forsoneren og Faderen er spekulativt forstaaede
et skønt ikke en .... var dette ikke klart for ethvert
adelsbaaret Sind?»
Tegner, der stod helt fortabt i Synet af en hoppende
Vipstjert, svarede adspredt, at han ikke anerkendte
medfødte Adels-forrettigheder.
«I hvad Mening ikke? Geijer anerkendte i høj Grad
arvelig Adel i Staten.»
«0g jeg? svarede hans Kontrapart med Munden
fuld af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>