Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
511
Tyttebær, jeg har fra min Barndom af været et Stykke
af en Jakobiner* *).
Ordet havde, som allerede antydet, en mindre
skrækindjagende Betydning i Sverig end i Frankrig,
ikke at tale om, at det i Tegners Mund halvt
var Spøg. Men der var den Alvor i Spøgen, at
han hørte til de oprigtige Venner af Frihed
i Statsliv og Tanke, hvem Revolutionstidens
Blodgerninger ikke havde skræmmet. Med virkelig
Afsky fornam han ved Aarhundredets Begyndelse den
politisk-religiøse Reaktions Jndmarsch i Sverig
sydfra, og det var en endnu ikke indkaldt Soldat af
Oplysnings-civilisationens Hær, som her stødte paa
en af de første og længst fremskudte Forposter for
den nyromantiske Tro paa Lenstidens Livsanskuelse.
Man kan, som det her er forsøgt, foreløbigt udskelne
Tegners oprindelige Anlæg fra de Paavirkninger,
hvorunder de satte Frugt; men selv om man, for at
finde Hovedlidenskaben i hans Sjæl og den herskende
Evne iblandt hans Talenter, tyer tilbage til det i
hans Væsen, der var mest uafhængigt af Omverdenens
Indflydelse, saa ses det dog let, at selve dette
Ejendommeligste hos ham ikke kunde have udviklet sig,
som det gjorde, uden ved det uafbrudte Forhold til
Samtidens Historie og Literatur. Selvstændigheden
opfattes i vore Dage ikke mere saa uhistorisk som af
den Hegelske Skoles Kritikere. De største Aander,
vi kender, har suget Næring og draget Udbytte af
Alt, hvad der trængte indenfor deres Rækkevidde;
ja Selvstændigheden er endog ofte størst, hvor
Paavirkningen er stærkest, stiger med den og
aftager eller ophører, hvor denne standser. Tegners
Selvstændighed, der var ualmindelig stærkt betinget,
naaede først sin Højde, da hans Udvikling var
fremskreden nok til kraftigt at bortstøde de den
uvedkommende Dannelseselementer i Samtiden og kraftigt
tilegne sig alle dem, der kunde fremme dens Vækst. Da
hans Aand havde naaet dette Punkt, blomstrede den
med Et, og kort efter denne sin Blomstring var den
for bestandig ufrugtbar.
Tegners Fødeaar 1782 staar nær ved Oehlenschlagers
og Thomas Moores og betegner en literærhistorisk
Station, der ligger midtvejs mellem de to Punkter,
Walter Scott og Byron. Hans
*) Ytringerne er dannede i Overensstemmelse med
foreliggende Udtalelser af Geijer og Tegner, oftest
benyttede ordret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
