Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Esaias
Tegner
Ungdom falder under den franske Revolutions
Udmunden i Cæsarisme og under Oplysningstidsalderens
Sammenstød med Nationalitetstanken, Romantiken og
den fra de Skindøde genopstandne Rettroenhed. Et
halvt Aarhundrede af hans Liv falder sammen med
Goethes, og han oplevede Byron helt. Af den første,
som det faldt ham vanskeligt at forstaa, lærte han
direkte vel lidet; lettest optog han den Goethe’ske
Paavirkning, naar den kom til ham paa anden Haand
gennem Oehlenschlager; for Byronske Indtryk medbragte
han et modtageligere Sind, men holdt sig tappert
fri for den forføreriske Smitte, Noget, der i høj
Grad lettedes ham ved den Vaccine af romantisk
Sværmeri, der tidligt var blevet ham indpodet. Han
var som Digter paa den ene Side for bunden til sit
Jeg til at kunne forstaa det Upersonlige i Goethes
Skaberevne; paa den anden Side var hans Jeg ikke dybt,
ikke moderne nok til at han kunde følge Byron paa
Opdagelsesrejser indenfor Selvet. Han er som Scott og
Oehlenschlager national, nøje knyttet til sit Land,
sit Folk og dets storstilede, af Sagnet forklarede
Fortid, men der er i hans Væsen en Stræben hen mod
det udpræget Personlige; han nærnier sig den Byronske
Type paa Afstand.
Tegner kom tidligt nok til Verden til (som alle
de fremragende Mænd i Europas Hovedlande, hvis
Ungdom falder i det 18de Aarhundredes Slutning)
at styre ud i Livet med Sejlene fyldte af den
store verdensborgerlige Frihedsbør, der da gik
over Verden. Hans tidligste Læsning var naturligvis
Sverigs gustavianske Klassikere, der i filosofisk
Henseende stod paa Locke’s, i almindelig literær
Henseende paa Voltaires Grund. Saavel Kellgren som
Leopold var Voltairianere og begge var de politisk
frisindede Mænd, der end ikke ved Hoffet stak deres
Overbevisning under Stolen. De vogtede sig for at
saare Mængdens religiøse Følelser ved Spotterier,
men de bevarede og forfægtede med Glans Aarhundredets
Overlevering. Kellgrens satiriske Digt Ljusets fiender
var en Fane. I samme Retning som disse Mænds Poesier,
kun mere digterisk befrugtende, har Schiller virket
paa den unge Tegner. Paa Ynglingealderens Grænse
besynger han som Schiller Oplysningen i et Digt ora
Rousseau og skriver betragtende Digte over Æmner som
Religionen, Kulturen og Taalsomheden i Tidens Aand.
Disse Digte, hvis poetiske Værd endnu er ringe, har
Interesse som historiske Vidnesbyrd om hans Sjælelivs
Udvikling. I Kulturen klager den unge Digter over
den Langsomhed, hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
