Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 Esaias
Tegner
Hans Tankedigte fra denne Tid er holdte i den af
det forrige Aarhundrede foretrukne Læredigtsstil;
det er formelige Smaa-Afhandlinger paa Vers, oftest
forfattede i Haabet om ved dem at vinde en eller
anden akademisk Pris, iøvrigt udsprungne af den
Tilbøjelighed til Grubleri over Menneskehedens store
almene Spørgsmaal, som plejer at særtegne den første
Ungdom.
Hverken Familieoveiievering eller Opdragelse ledede
Præste og Præstedatter-Sønnen til Modstand mod den
kristelige Dogmetro. Han fik som alle sine opvakte
Jævnaldrende under sin Opvækst Voltairianismens
kolde Styrtebad*). Men de fleste af hans Samtidige
lod sig med lignende Forudsætninger hurtigt af den
forandrede Tidsaand føre over i den yderste religiøse
Konservatisme og politiske Reaktion. Dertil var
Tegner for ærlig og for stor. Hvad der i religiøs dg
religiøs-politisk Henseende sikrede ham mod at miste
sin Selvstændighed var det kraftige^ af ham selv
saakaldte hedenske Element i hans Væsen, betinget
ved dets solide Sammentømring og lødige Fasthed. Af
to Slags, var de Mænd omkring ham, hvem Reaktionen
mod ;det 18de Aarhundrede rev saa stærkt med sig, at
den førte dem. til middelalderlig Tænkemaade og Tro:
Det var dels de Bogmennesker, hvis Naturer var anlagte
til i Stemninger at gennemløbe den middelalderlige
Følelsesskala, det vil sige til - mere i Fantasien end
i Virkeligheden - at synke sammen i Sønderknuselse og
Selvforagt, for ved Naadens overnaturlige Bistand at
løftes op af Syndsfortvivielsen til Salighed; disse
udmærkede sig i Poesien ved nervøs Overophidselse i
alle dennes Former: mystisk-platonisk Andagt, hulkende
Tungsind, heftigt sanselig Erotisme, afskrækkende
Indbildskhed; de udgjorde den egenlig romantiske (i
Sverig saakaldte fosforistiske) Hærkærne; de angivne
Kendemærker er i ulige Grad fremtrædende hos Atterbom,
Stagnelius, Hammarskold o. s. v., men de findes hos
dem alle**). Den anden Klasse
*) 16 Aar gammel skriver han: Jag hållar nu
på att låsa i Voltaire; men ser aldrig hum jag
en gang skall lumna låsa ut det fornåmsta och
nodvåndignste. Altsammens år fortråffligt och det år
svårt att vålja bland så mycket skont. Brev til Elof
Tegner, Maj 1799.
ffiBMKfr^ii.-t
**) Stagnelius er andægtigst, Atterbom mest elegisk,
Hammarskold uanstændigst; men Stagnelius er tillige
baade forfinet sanselig og haab-løst tungsindig,
Atterbom har i sine Digte tillige Anfald af
Højhedsvanviå og ganske anstrengt Kælenskab,
og Hammarskold er tillige baade Molbechsk og
Peter-Hjortsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
