Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
519
Almindelighed sideordner han - tilsyneladende
idetmindste - Religionen og Poesien, men undertiden
bestemmer han rent ud Poesien som det mere omfattende
Begreb og indordner Religionen under den.
Et Eksempel paa den første Vending af Tanken
foreligger i et Brev til Brinkman, hvor han afslutter
et yderst lidenskabeligt Angreb’paa visse religiøse
Forestillinger med disse Ord: «Kære Broder! jeg
tiltror mig at være en ligesaa poetisk Natur som de
fleste og endog lidt mere poetisk end Fosforisterne,
som selv siger de er det, da Ingen ellers vilde have
Mistanke derom. Religion og Poesi er Menneskehedens
Vinger, naar den vil flyve, °g jeg Ønsker, den
vilde det oftere, da ogsaa jeg skulde søge at følge
med. Men sædvanligvis gaar den som andre fornuftige
Dyr paa sine to Ben; og saa meget Nordisk har jeg
endnu tilovers i Blodet fra min Amme, at jeg véd og
føler, Forstandens Klarhed og Besindighedens Lys i det
Tilfælde maa være de ledende Magter.» Et Eksempel paa
Tegners Opstillen af Poesien som det ogsaa Religionen
omspændende Almenbegreb findes i et nogle Aar forud
skrevet Brev til Hagberg: «I Almindelighed kommer
jeg mere og mere tilbage til mine gamle Ideer, at
nemlig Poesien er Menneskehedens reneste, højeste,
menneske-ligste Udtryk, og at Alt, hvad vi anser
for ædelt og højt hos Slægten, ikke er andet end
Tillempninger af den. Saaledes er Religionen selv
vel neppe andet end en praktisk Poesi, en paa Livets
Træ indpodet Gren af den store Digtningsstamme*)-*
Med andre Ord lader dette sig udtrykke saaledes,
at Religionen er en Poesi, hvorpaa der /roes, at
altsaa dens dogmatiske Del udgør et stort Digt om
det Oversanselige, hvis Værd beror paa Værdien af de
Leveregler og praktiske Lærdomme, der lader sig udlede
deraf - en Følgeslutning, Tegner vel ikke drager i
netop disse Udtryk eller ganske uden Forbehold, men
som man, selv hvor han underkaster sig de Baand,
ydre Livsvilkaar lagde paa hans Ytringsfrihed,
bestandig læser mellem Linjerne hos ham.
Med des fuldere Uforbeholdenhed har Tegner til
Gengæld kunnet lade sin fordomsfri Humanisme komme
til Orde i Udtalelser af Sympati for den rent
menneskelige Storhed og for hine hedenske Dyder,
der af Kirkefædrene fordømtes som Laster. Til Geijer,
der vel ikke var stramt rettroende, men dog ubetinget
*) E. S. I, 273. II, 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
