Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
527
<*
kostning, men minder Folket om, at det i store Tider
som den, det oplever, ikke gaar an at tænke smaat og
handle svagt:
Se tiden! år han giord for svagheten och
flården? Erofrare gå fram, som jordskalf, genom
verlden. Europas gamla form ej långre hålla vill,
den nya skapelsen med svårdet yxas till.
Den unge Digter ser ingen anden Frelse end den at
udskille al fremmed Overdaadighed og fremmed Skik. Faa
Aar efter tænkte han allerede mindre spartansk, og
da Patriotismen hos Ling og andre havde affødt sine
Karikaturer, mindede han selv Folket om at:
All bildning står på ofri grund til slutet; blott
barbariet var en gang fosterlåndskt.
Men det dybeste Grundtræk i dette betydningsfulde Digt
er heller ikke dets strenge Moral, men dets harmfulde
og trodsige Bekendelse af den ilde hørte Sandhed,
dette Frisprog, der til Landet sagde:
Dig sofver smickrets rost, hor samlingens en. gang!
Det er dikteret af den samme Aandsoverlegenhed, der
en Menneskealder senere i Digtet Georg Adlersparres
skugga till svenska folket af Harme over en Art
Bladskriveri, der tyktes ham Kendetegn paa Sverigs
Forfald, vovede at tilraabe Landet:
De svenska fårgar voro blått och gult. ock kraft
och ara kladde sig uti dem! men nu år smuts er
nationalfårg, lognen er hjeltedikt, och smådelsen år
los sex dår i veckan, hvilar knappt den sjunde.
Det er endelig baaret af en Begejstring, som endnu
ingen Skuffelse har svækket og for hvilken Fremtiden
tegner sig paa Skyerne lys og skøn som det Gimle,
hvor de Genfødte finder deres Barndoms Guldbrikker
i Græsset.
Norges Forening med Sverig gav faa Aar efter Tegner
Anledning til et Digt Nore, der næsten blev ligesaa
almenyndet som Svea, men hvis Værd synes mig ikke
lidet ringere, især fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
