Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
529
endelige Fald skriver han sluttelig det af
Fortvivlelse over Reaktionens Triumf indgivne,
prægtige Digt Nyåret 1816, der er som Programmet for
hans politiske Stemninger under det følgende Tiaar. I
sin skarpe Bitterhed har det et næsten Henrik-Ibsensk
Præg. Dets Grundtone falder sammen med den i Abraham
Lin-colns Mord. Man høre Digtets kraftige Slutning:
Hejsan ! Religionen år jesuit,
menniskorått jakobin,
verlden år fri, och korpen år hvit,
vivat påfven - och hin!
Ut vill jag resa til Tyskland och låra
dikta sonetter till tidens ara.
Vålkommet, nyår, med niorker och mord
och logn och dumhet och flård!
Jag hoppas, du arkebuserar vår jord,
en kula kan hon vara vård.
Hon år orolig, som mangen annan,
men allting blir lugnt, om hon skjuts for pannan.
Til disse offenlige Udtalelser svarer paa det Nøjeste
Tegners private fra samme Tidsrum. 1813 skriver han:
«Den, som indbilder sig, at Europa befries af Russere
& Konsorter eller at Kosakkernes Fremgang er en Fordel
for Sverig, har kanske Ret, men han tænker højst
forskelligt fra mig. I Had til Barbarerne er jeg født
og opvokset og haaber ogsaa at dø deri, uforvildet
af nymodens Vrangslutninger .... mangt et Slægtled
kan ikke anvendes bedre end til at fylde Løbegravene
med, og Verdens-aandens store Repræsentanter kan vel
gaa under, uden at dog det Hverdags, det Platte, det
som tygger Drøv paa den gamle Orden, stiger derved!»
1814 er han end mere mismodig: «Hvem kan tro paa
Genoprettelsen af den europæiske Ligevægt eller
glæde sig ved den rene Usselheds Sejr over Kraften
og Geniet. Tidens Omvæltninger vil snart med hele
deres Rædsel ramme os og vore Sønner - idetmindste
os Svenske. 1816 skriver han til Oplysningstidens
gamle Digter Leopold: «Oplever vi ikke i vore Dage
den frygteligste Reaktion mod en umoden Oplysning,
mod hvilken man efter Sædvane ikke véd noget andet
Middel end Bælmørke, hvis Principer man udleder
ikke blot som før af Ribelen, men ovenikøbet af
Fornuften. Se paa Tidens Tegn i Syden. Er det ikke
skinbarligt Middelalderens usalige Genfærd,
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
