Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
533
Braadden i hans Udfald vender sig bestandig mod
Rusland og dets Kejser. Han kalder denne etsteds
«selve Lyshadets Grundpille, den allerlumpneste
Karakter, han kender i Verdenshistorien», og han
skriver ved Nikolaj den Førstes Tronbestigelse:
«Over Kejser Alexanders Død glæder her alle de
politiske og liberale Kandestøbere sig. De Narre! om
man har en Ræv eller en Bjørn paa Verdenstronen,
en glathaaret, falsk, folkeyndet Spidsbub eller
en vild, raa, overbrusende Kosak, kommer jo ud
paa et. Den hellige Alliance hviler paa en sikker
Grund, nemlig Menneskeslægtens Fornedrelse. Og den
overlever os alle. Iøvrigt kan jeg godt lide det
russiske Folk og dets Forfatning, som er Kniv eller
Kvælning. Verdenshistorien er og bliver idetmindste
i vor Levetid ikke andet end Hundedans.»*)
Saa mørkt et Blik paa den europæiske Storpolitik kunde
ikke godt andet end afføde nogen Modsigelsesaand ogsaa
i den indre; denne var ikke stærk eller heftig hos
Tegner, der i det Hele med Tillid og Beundring saa op
til Karl Johan; men den røber sig dog flere Steder i
Misbilligelse af hans Redskabers Styre. I 1822 udtaler
han det Haab, at denne Rigsdag maa blive noget andet
end de foregaaende, som har været en blot Godkendelse
af Kongens Forslag. Han mener, at Dyrtid og Hungersnød
vel maa have aabnet selv de mest Kongetro’s Øjne for
de store Fejl i Forvaltningen: «Da ingen svensk Mand
nu, hvor gerne han end vil, mere kan tvivle paa,
at Regeringen savner enten Vilje eller Evne til
at afhjælpe Landets Nød, saa er og bliver det en
utilgivelig Fejghed af Stænderne, hvis de ikke tager
Bladet fra Munden og oplyser Vedkommende om Landets
virkelige Tilstand, som er ganske anderledes end den
tager sig ud i de lønnede Landshøvdingers løgnagtige
Indberetninger.^ Aaret efter udtalte han endog den
Overbevisning, at den europæiske Opposition, der da
endnu kun var en Herkules i Vuggen, hurtigt vilde
vokse til og rense Tidens Augiasstald; han mente,
at den hellige Alliance med dens Forgreninger kunde
betragtes som et ved Fødselen forraadnet Foster, hvis
Begravelse paa Galgebakken han havde alt Haab om at
opleve, og erklærede, at han ikke blot som Medborger
følte sig kaldet til Modstand, men havde den Tillid
til de liberale Ideers Sejr, at han, ifald han var en
*) E. S. I, 263, 292.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
