Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 Esaias
Tegner
med varm Sympati, Hammarskold ikke mindre end
Atterbom, og synes at have gjort Regning paa hans
Medvirkning ved deres literære Foretagender. Tegner
indtog imidlertid en afventende Holdning; hans Svea
viser dog, "at han lærte af de Yngre, af Atterbom
som af Geijer, og i 1812 omgikkes han i Stockholm
fredeligt med begge Partiers Førere. Saa kom der
en kort Tid, hvor han sporede Lyst til at angribe
de Gamle, atter en Tid, hvor han stod vaklende og
talte ilde om begge Parter. Saa gav maaske en noget
ugunstig fosforistisk Kritik af hans Nora Udslaget.
Der var lidet, som opfordrede til en Kamp med
de Gamle; de døde kun altfor hurtigt bort, den
ene efter den anden, og snart var Leopold alene
tilbage som den store gamle Tids Repræsentant. Da
Tegner stod i sin fulde Kraft, blev Leopold blind,
og havde det ikke af andre Grunde ligget ham fjernt
at angribe den Gamle, nu var det ham umuligt. Til
Gengæld havde Fosforisternes Optræden noget, der
i Længden højligt maatte ægge ham. De talte en
filosofisk Mundart, som hverken han eller nogen
anden Udenforstaaende ret kunde blive klog paa. De
bekæmpede Akademiet som forfransket og var selv
fortyskede indtil Yderlighed. De havde naturligvis
Ret, naar de efterviste den afblomstrede franske
Tragedies almindelige Mangler i Leopolds Sørgespil,
men de forfulgte denne Sejr med Haansord mod den gamle
Poet og hans Tid, som maatte forarge den ridderlige
Pietetsfølelse hos en Digter, hvis poetiske Dannelse
skyldte Leopold meget.
Dertil kom, at Tegner overhovedet stod den franske
Overlevering meget nærmere end han stod den tyske. End
ikke hans Forkærlighed for det Gammelgræske havde
fjernet ham s}rnder-ligt fra de klassisk-franske
Smagsregler; thi de Egenskaber, som indtog ham
hos Grækerne, var for en stor Del dem, de netop
havde tilfælles med de ypperste Frembringelser af
den gamle franske Skole. Det «akademiske» Præg,
som de indsigtsfuldeste moderne Kendere af den
hellenske Kunst (Boutmy f. Eks.) har fundet i den,
stemmede med det Idealistiske i hans Væsen, og det
var mere den rene, glatte Form end den naturfriske
Troskyldighed hos Grækerne, som fortryllede ham. For
ham var Græskhed tidligt blevet ensbetydende med
Selvbeherskelse i Kunsten, og den franske Poesi
var i høj Grad selvbehersket Det er da ikke nogen
Tilfældighed at der findes en Ytring hos ham om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
