Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
541
?
nelse, uden Holdning og Dybde og ved at stille ham
i Betydning under Franzén og Wallin*).
Men Tegner havde faaet Blod paa Tanden, og efter at
have revset Hammarskolds Overfladiskhed og Hovmod,
vendte han sig mod Dunkelheden hos Skolens egenlige
Fører. Som Prøve paa Atterboms romantiske Ungdomsstil
kan følgende Stykke Naturfilosofi gives:
Menniskan år blomman af jordens metallstam och hennes
sprak det magnetiska fluidum, som derifrån utstrommar
hennes vilja ofver verlden. Om allt sprak således år
i grunden musik (naturens ora år af metall och hvad
verldsanden hviskar deruti år musik) behofva vi då
lange soka efter den art af forvandtskab, som gor
det till materiell substans for skalaens fantasier?
En haard Tale og saa godt beliggende for Parodien, at
det havde været Synd om den var gaaet Ram forbi. I et
Provinsblad læstes da ogsaa snart følgende navnløse
Epigram, om hvis Forfatter ingen Kender af Tegners
satiriske Stil ret vel kan
tvivle:
MetaUiteten.
Naturens ora, det år af metall
Kling, klingeli, klang! Och språket år endast ett
återskall af andan! Pling, plingeli, plang!
Filosofens hufvud det år af metall
Kling, klingeli, klang! En Ijudånde skålla, ett
återskall Från Tyskland, pling, plingeli, plang!**)
Det var Forpostskærmydsler før det egenlige Hovedslag,
der leveredes i den store Tale paa Vers, som Tegner i
1820 holdt til de unge Mænd, der i det Aar var blevne
Magistre i Lund, den berømte Epilog, i hvilken han
saa at sige afkræver de unge Akademikere Faneeden til
Lysets Fane. Den blev saa yndet, siges der, at neppe
mødtes den Sommer to unge Mennesker ti Minutter uden
at de fem blev anvendte til at anføre og fortolke
Epilogen. Den er den første af de metriske Taler,
i hvilke Tegner ud-
*) Hammarskold: Suenska vitterheten II, 230 ff.
**) En Sammenligning med Tegners Epigram Fosforister
(E. S. II, 113 synes mig ikke at levne nogen Tvivl
om Tegners Forfatterskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
