Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
547
Skelettet og Muskelbygningen. Det Skønne i Kunsten
som i Naturen findes udenpaa-, men den sædvanlige
Kritik gaar i Dybet, nemlig som Muldvarpen,» eller
med disse Ord: «Hvad er det Skønne andet end Skyggen
af Virkeligheden, hvad gør Digteren Andet end skumme
et løst Billede af Tingenes Yderside,» eller endelig
i Udtryk som disse: «Du véd, at jeg fra gammel Tid
lægger stor Vægt paa Formen og bestemt hører til
de af Jean Paul saakaldte Nihilister. Dertil hører
ogsaa Homer og Grækerne, Goethe, Wieland, Racine,
Pope, Voltaire. Et Spørgsmaal er det, om ikke den
tyske Kritik, for at begynde med Lessing og hans
modbydelige Partiskhed mod alt Fransk, er altfor
halvsand og ensidig**). Denne «nihilistiske» Synsmaade
kommer særlig stærkt til Orde i Digtet Mjeltsjukan,
hvor det om Poesien hedder at
dess gyckelbilder tilfredsstålla ingen, losskummade
från ytan utaf tingen.
Men der foreligger dog Vidnesbyrd nok om, at
Tegner i dette Punkt ingenlunde var paa det rene
med sin Anskuelse, og det var en indre Splid i ham
selv som Digter, der gav sig Luft i den teoretiske
Famlen. Etsteds hedder det hos ham: «Det er rigtigt,
at Poesi eller Kunst i Almindelighed søger det Skønne,
som svæver udenpaa Tingene; men den søger dette kun
i Henseende til Bormen; iøvrigt trænger den ned til
Tingenes Rod og Væsen, og Digtet har kun Værd i samme
Grad som det stemmer overens med Virkeligheden.»
Og den samme Tanke er stærkere udtrykt i Digtet Sang
mon och drommen fra hans sidste Livsafsnit:
Icke
fattar du lifvets grund, så lange du dvåljes på
ytan, hånger vid formen allen. Det år Febi fel
och Hellenens. Skonhet år ogonens frojd och ej mer.
Det hela af lifvet konsten skall fatta, och icke
blott se men inse . . .
Med Hensyn til sin Genstand er da Kunsten af Tegner
snart henvist til den udsondrede skønne Form alene,
snart til Tingenes eget virkelige Væsen; men hans
egen Kunst svarer næsten udelukkende til den første
Opfattelse. Engang imellem kunde en højere Indsigt
komme til Gennembrud hos ham; men i Al-
*) E. S. I, 197, 294, 379.
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
