Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
555
Tempelskænder og ender ikke alle bedre Mennesker
i Modenhedens Aar med det ærlige Forsøg paa at
sone og genoprette hvad Helligbrøde de i Ungdommens
Lidenskab har begaaet? Bygger vi ikke alle efter Evne
Templet op igen, større, smukkere og fastere end
vi forefandt det? Som hin Kejser, der forefandt en
Hovedstad af Træ og efterlod en af Marmor, saaledes
vil alle handlekraftige og alvorlige Naturer til
enhver Tid finde deres Omgivelser beherskede af et
fredlyst Tempel af daarligt Træ; de vil brænde det
og efterlade et et andet Balderstempel, som ikke kan
brændes, og den stærkeste et som Frithiofs:
Af idel jåttestenar var dess run del byggd Med dristig
konst hopfogade, et jåtteverk for evigheten ....
Saaledes fattet samlede Digtet sig om en "stor,
simpel Grundtanke, og med den for Øje skred Tegner
straks til først at udkaste de sidste Romancer.
Man plejer i Danmark efter Molbechs og Heibergs
Eksempel at betegne Frithiof som en Efterligning af
Oehlenschlagers Helge og det tilmed en ikke heldig
Efterligning. Tegner selv har aabent erklæret, at det
var Helge, som gav ham Tilskyndelsen til at forsøge en
saadan Behandling af et nordisk Æmne i Romancer. Om
egenlig Efterligning kan man imidlertid ikke uden
Uretfærdighed tale, da baade Indholdet og Stilen i de
to Digte er af højst forskellig Art; det er jævnsides
løbende Arbejder, hvoraf det ene er blevet fremkaldt
ved det andet. En Dansk er ikke stillet ens til de
to Værker og hans Skøn kan let mistænkeliggøres; men
naar jeg stræber at dømme ganske upartisk, forekommer
det ikke mig. at Frithiof indeholder Noget, der i
Naturfriskhed, i ungdommelig Ild og malerisk Kraft kan
maale sig med de to første Romancer i Helge: Frode paa
Vi fils Ø og Hroar og Helge i Jordhuset. Imidlertid
staar jo langt fra alle de øvrige Romancer i Højde med
disse, og Sammenligningen begynder straks at falde ud
til Frithiofs Fordel, saa snart man fra Enkelthederne
kaster Blikket paa Værket som Helhed: thi en Helhed
er Helge kun ved sin Grundtanke, ingenlunde ved Form
og Bygning, der dog i Kunsten ikke er af ringere
Vægt. Digtet indeholder i kunstnerisk Henseende en
Uformelighed, idet to gotiske Romancekrese (Frodes
Drapa og Helges Æventyr) udmunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
