- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
559

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Esaias Tegner
559

Lærerige med Hensyn til Tegners sjælelige Tilstand er
da kun de for ham ejendommelige Forandringer, de, i
hvilke hans digteriske Væsen giver sig til Kende. Han
fjerner for det Første Alt, hvad en samtidig Læser
og endnu mere en samtidig Læser-inde kunde finde
anstødeligt i erotisk Hensende. Det vil sige, han
leger (og det med en vis Forkærlighed, som jeg for min
Del slet ikke lider) med Saadanne Ord og Talemaader,
hvortil efter literær Vedtægt Forestillingen om noget
Sanseligt skal knyttes; han sammenligner Ingeborgs
Barm med «Liljehøje> og andet Sligt, der skulde synes
at være et Kvindebryst saa uligt som muligt; men i
dette Digterens Smaalefleri udtømmer sig hvad der
findes af Sanselighed i Bogen. Hans gamle Nordboer
elsker som to velopdragne Forlovede i Datidens
Sverig. Dog medens de intet Øjeblik glemmer sig, er
Digteren mindre streng og man føler nu og da hans Øjne
rettes ned mod Ingeborgs hvide Hals. Det havde sikkert
været bedre om Digterens Øje var mere kysk og hans
Frithiof til Gengæld mere Menneske. I Maaden hvorpaa
det Kønslige i denne Elskovshistorie er behandlet,
føler man stærkt, at Digteren beklæder ikke blot et
akademisk, roen et gejstligt Embede og staar i Begreb
med at stige til et endnu højere. En Forfatter i en
saadan Stilling er allerede fri i sin Skildring, naar
han gaar til den Grænse, som en Digter der skriver
uden Hensyn til sin ^Respektabilitet^ som Privatmand
og Embedsmand, uden Skrupler kan sætte sig ud over,
og hvis han paalægger sig en halvt ufrivillig Tvang,
da hævner dette sig let ved en vis Lystenhed hist og
her i Stilen.

* Det er tydeligt nok, at Tegner udtrykkeligt har
villet lægge Digtet til Rette for hans egen Tids
Forestillinger om Heltedyd og Kvindekyskhed. Derfor
lader han Frithiof vel tilbringe Nætterne hos Ingeborg
paa Baldershage, men i al Tugt og Ære, og lader
ham. da han paa Tinge i den Anledning anklages, ud-

«Bele, Konge i Sogn, havde i sin Ungdom været en
Skræk for nedrige Røvere; men Dyden bliver træt af
at forfølge Udyden, som den ikke kan udrydde. Bele
slog sig til Rolighed og søgte sin Glæde i sit
Folks Lykke. Men der er Øjeblikke, hvor den bedste
Konge vakler. Thorstein var den Støtte, hvortil
Kongen sikkert kunde hælde sig.» Da Kongen døer,
siger Thorstein til sin Søn Frithiof: <Saaledes dør
den Retskafne», og dræber sig derpaa med de Ord:
«Se; saaledes dør den Retskafnes Ven.» Et andet Sted
hedder det: «Frithiof troede ham; thi sent lærer den
Redelige at mistro,» Rahbek finder, at dette Arbejde
«bærer Geniets umiskendelige Indsegl*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free