- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
565

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Esaias Tegner
565

Bjorn, hall endast dorren till, fangne aro de alle. Ut
eller in om någon vill, klyf hans hufvudskalle.

Der er Poesi og det nordisk Poesi i disse fire
Linier. Den dumdristige Tapperhed forstod Tegner at
give det sande og djærve Udtryk; til mere sammensatte
Effekter som det pudserligt Vilde var hans Stil for
akademisk.

Foruden det Anstødelige og det Burleske i Stoffet er
der endnu et Tredie, som Tegner gaar udenom. Det er
Brøden.

Det hører til Tegners poetiske System at undgaa ikke
mindre den skarpt udtalte, erklærede Brøde end det
udpræget Stygge og Barokke. Hans Helt er for grundgod
til at kunne lade sig henrive til det Yderste af
Lidenskab, Vrede, Hævnsyge eller Vildskab. Han gør et
Tilløb og behersker straks sig selv. Han hævner sig
ikke som i Sagaen for den Krænkelse, fVKongerne har
tilføjet ham; han borer ikke ved sin Hjemkomst deres
Skibe i Sænk for at straffe dem for den ham overgaaede
Uret; hans Fostbroder sænker langt senere Skibene
fdr at lette Frithiofs Flugt. Vi saa’ fremdeles,
at Frithiof i sit Forhold til Ingeborg hos Tegner
ingen virkelig Helligbrøde begaar. Men mest slaaende
viser sig dog Digterens Omhu for ikke at gaa til
den dybe Skyld, den som bringer Selvet i Splid med
sig selv og som ogsaa Grækerne næsten altid undgik,
hvor Frithiofs Forhold til Tempelbranden skildres. I
Sagaen er Frithiof helt igennem overmodig overfor
Balder. Da han vil besøge Ingebjørg i Baldershage
og Bjørn indstændigt advarer ham mod at opbringe
Guden imod sig, afviser han Advarslen med Svaret, at
han bryder sig mindre om Balders end om Ingebjørgs
Yndest. Da Kongernes Hjemkomst tvinger ham til at
ophøre med de natlige Gæsterier paa Baldershage. siger
han med en vis Ironi over Balder til Ingebjørg:
«Godt og vel har I optaget og beværtet os, og Bonde
Balder har ikke taget os Besøget ilde op.» Og endelig
kaster han, da der ved hans Uagtsomhed er gaaet Ild
i Baldershage, i sin Vildskab og Tilintetgørelseslyst
Brande ind imellem Tagets Lægter. Hos Tegner er dette
ganske anderledes: Frithiofs Sindelag overfor Balder
er fromt, han knæler ved Ingeborgs Side for ham og
stiller deres Elskov under hans Varetægt; kim i sin
Bersærkergang før Branden river han med et Haansord
Ringen til sig fra Balders Arni; men neppe er Ilden
meget mod hans,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free