Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 Esaias
Tegner
En blåogd logn, som med falska tårar alltjemt oss
tjnsar, alltjemt oss dårar. hogbarmad logn med sin
rosenkind, med dygd af vår-is och tro af vind; i
hjertat flården och sveket hviska; och mened dansar
på låppar friska. - Och dock hur var hon mitt hjerta
kår, htir kår hon var mig, hur kår hon år!
. ..j«**«***** **
En dikt jag minnas om Balders Nanna, men samling fins
ej på mensklig panna, det fins ej trohet i menskobrost
- når sveket lånte min Ingborgs rost, den rost lik
vinden på blomsterångar, lik harpoljudet från Brages
strångar.
. »».**.**.***.*
Jag tor val niota bland skoldars larm en ungersven med
forålskad barm, en narr som litar på tro och heder,
den vill jag hugge af omkan neder, vill spara honom
att stå en dag besviken, skymfad, forrådd som jag.»
Vi iagttager her i Frithiofs Sind den samme
aandelige Fremgangsmaade, hvortil vi nys var Vidne i
Tegners. Han fordømmer ikke den enkelte Kvinde alene
for den Troløshed, hun har vist ham, men udstrækker
Fordømmelsesdommen til det hele Køn. «Kvinden er en
Løgn», siger han som Digteren i Mjeltsjnkan. En Nar
er den, som lider paa «tro och heder», det er Ordene
her som hist. Den enkelte bitre Erfaring udstrækkes
hos Frithiof som hos hans Digter til Menneskeforagt
og Væmmelse ved Livet. Intet Under, da de var endnu
nærmere beslægtede end Fader og Søn.
Fra nu af er Kapitlet om Kvindens Troløshed blot
som Kvinde et staaende Kapitel hos Tegner. Det er
ham f. Eks. umuligt at. nævne en god eller slet
Oversættelse uden enten at bemærke, at smukke
Oversættelser, som smukke Fruer, ikke altid er de
troeste, eller at Troskab og Skønhed ikke altid
er gode Venner. Han kan ikke tale om en Gave fra
en Kvinde uden at tilføje, at den slemmeste, den
farligste, hun kan give, er sit Hjerte. Kvinderne i
Almindelighed betragter han som en Art Spilledaaser,
der lyder ret kønt, naar de bliver tilstrækkeligt
trukne op. Hvad Kærligheden angaar, er den efter hans
Paastand nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
