- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
585

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Esaias Tegner
585

her i Livet en saadan Selvmorder, at den maa dø
Døden, saasnart den ikke sukker forgæves; iøvrigt
forstaar Kvinderne sig ikke paa den, ligesaalidt som
Mændene forstaar sig poa Venskab. Med Hensyn til den
af ham selv frembragte Repræsentant for Kvindekønnet
bemærker han endelig, at «Ingeborgs Troløshed imod sin
Elsker visselig er grundet i Kvindehjertets Natur,
men dog paa en eller anden Maade maatte forgyldes
og be-smykkes af en Poet, som gerne er artig imod
Kønnet. > Ja saa haardnakket har efterhaanden denne
Vane at skildre Kvinden som upaalidelig og ustadig
bidt sig fast hos Tegner, at han endnu mange Aar
efter, naar han som Biskop holder Skoletaler, er ude
af Stand til at skaane sine Skoledrenge for denne
sin Lære. I en Tale, holdt paa Vexiø Gymnasium 1839,
priser han de Unge lykkelige for deres Alders Rigdom
paa Forhaabninger. Saa hedder det: ^Haabet er i alle
mig bekendte Sprog af Kvindekøn (feminint generis)
og fornægter ikke heller sit Køn. Det >er sandt,
at hun bedrager, men hvad betyder det, naar hun blot
imens gør Jer lykkelige ved sine Løfter. Tror gerne,
tror længe paa den skønne Bedragerske og trykker hende
til Eders Hjerte*!*) Tegner maa unægtelig have været
meget opfyldt af sin Bitterhed mod Kvinden for ved
en saa lidet sømmelig Lejlighed og overfor et saa
lidet passende Publikum at give den Luft.

Men det er ikke denne enkelte lidenskabelige
Forstemthed alene, der kan daleres fra Krisen i
Digterens Liv; fra dette Tidspunkt af begynder
overhovedet en heftigere, lidenskabeligere Tone at
trænge ind i hans Breve og hans Poesier. . Der er
en Shakespearesk-tragisk Lidenskab i dem. Verden
er af Led, og hvorledes skal den kunne bringes
i Lave igen af Hamlets Arni! Ofelia stoler han
ikke mere paa, lad hende gaa i et Nonnekloster,
hvis hun vil bevare sig ren. Thi Svaghed, dit Navn
er Kvinde! Hvad er Livet? Galgenfrist. Og hvad er
Verdenshistorien? Hundedans. Et væmmeligt Komediespil
er alt, hvad Hamlet ser omkring sig, og Verden en
malet Teaterdekoration! Han kunde blive vanvittig
derover, og han bliver muligvis vanvittig derover
tilsidst; men først skal Livets Løgn og Usselhed
demaskeres uden Naade og uden Skånsel.

Der er en vild Hensynsløshed over Tegners Breve fra
1825, som aldrig sporedes hos ham før. Spørg ham
f. Eks. om hans

*) E. S. I, 261. II, 435. I, 295, 320, 264, 271.
S. 5. II, 198.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free