Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
597
Vej for en ny Afdeling, hvis første Par var: Tegner,
der som Biskop i Vexiø paa den fraværende Skaanske
Biskop Faxes Vegne bivaanede Festen i Patronens, hans
kongelige Højhed Kronprinsens Sted; ved Siden af ham
gik Rector magnificus Engestrom i rød Fløjlskaabe
og med en guldgaloneret rund Fløjlshat. Derpaa kom
Skaanes øverste Befalingsmand, Generalløjtnant,
Baron Cederstrøm, ved hvis Side man havde anvist
mig en Plads. Derpaa kom Baron Gustav Gyllenkrok,
Generaladjutant Oberst Clairfeldt og alle Professorer
og Adjunkter parvis. Vi gik til Kirken med blottede
Hoveder, undtagen Bispen og Rector.
Tegner holdt sin smukke Tale, bad Rectoren begynde
Magister-udnævnelsen, vendte sig mod Oehlenschlager,
der stod ved Højalteret, og sagde disse dejlige Ord:
Innan du borjar likvål din lagerfordelning, så
skank mig en; den år icke for mig, men i en vill jag
adla dem alla. Skaldernes Adam år hår, den nordiska
sångarekungen, thronarfvingen i diktningens verld,
ty thronen år Goethes. Visste blott Oscar derom,
han gåfve sitt namn at min handling: nu år det icke
i hans, och an mindre i mitt, men i sangens, i den
evårclliges namn, fornummen i Hakon och Helge, som
jag dig bjudar en krans, han år vuxen der Saxo har
lefvat. Sondringens tid år forbi (och hon borde ej
fimnits i andens fri a oåndliga verld) och beslågtade
toner som klinga Sundet utofver, fortjusa oss nu, och
synnerligt dina. Derfore Svea dig bjuder en krans,
har for jag dess talan: tag den af broderlig hånd
och bar den till minne om dagen.
Og under Paukers, Trompeters og Kanoners Lyd satte han
Kransen paa Oehlenschlagers Hoved. Lad Iscenesættelsen
kun høre Døgnet til! lad Paukeslag, Trompetklang,
Kanonade, den hele Janitsjarmusik kun forsvinde i
Momentet! Det var dog et stort og skønt Øjeblik,
og Heiberg, der havde Hjerte til at gøre sig lystig
derover, vandt visselig ingen Laurbær derved.
Jeg forbigaar Tegners talrige andre Festtaler
i metrisk Form fra disse Aar, den ved
Gustav-Adolfsfesten, Svarene paa Agardh’s, paa
Grafstrom’s, paa Atterbom’s Tiltrædelsestaler til det
svenske Akademi, og dvæler kun ved et enkelt Festdigt
endnu, sikkert det skønneste, Tegner nogensinde har
skrevet, Digtet Vid svenska akademiens femtiåra
minneshogtid 1836. Det er et virkeligt Vidunder
af poetisk Stil, stillet i den ædleste Veltalenheds
Tjeneste. Aldrig før var Tegner naaet til saa dadelfri
en Skønhed og Storhed i det digteriske Udtryk,
til en saadan Farvesammensmeltning eller til en saa
formstreng plastisk Enhed af Tanken og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
