- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
601

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Esaias Tegner
601

der just ikke kunde tjene til Partiernes
Forsoning. Åftonbladet blev stiftet som
Oppositionsorgan, vandt ved en dygtig Redaktion
og ved snild Benyttelse af alt det spændende Stof,
Begivenhederne i Europa afgav (den polske Opstand
o. s. v.) en overordenlig stor Læsekres og tilsvarende
Indflydelse. Bladet talte et Sprog, som ikke tidligere
havde været hørt i Sverig; det mente under den
herskende Enevælde ikke at kunne skaffe sig Ørenlyd
uden ved at anslaa en drillende, personlig Tone; dets
Stil var skarp, letfærdig, ofte kaad, det Saarede med
Naalestik og snærtede med Spotterier. Bladets Politik
førte det med sig, dels at det smigrede Almuen og
lærte den, at den, som udgørende de ni Tiendedele af
Landets Befolkning, faktisk havde Magten, dels at det
lukkede Øjnene for de Fremskridt, som Sverig havde
gjort under Karl Johans Regeringstid, og ingenlunde
skaanede hverken Hoffet eller Majestætens Person.

Det var den moderne Dagbladsstil, som holdt sit
Indtog. Dens Tone slog an i Ungdommen og i adskillige
Hovedstads-krese, men vakte naturligvis i andre
stockholmske Krese og særlig rundt om i Provinserne
megen Uvilje. Hos Ingen var imidlertid den vakte
Harme mere levende end hos Tegner, hvis sønderrevne
Sind var altfor forstemt til at kunne se det Gode,
der muligvis engang med Tiden vilde udspringe af
alle disse Brud paa god Tone, og som overhørte
det Berettigede i Kravet paa nye Statsformer,
mens han alene var lydhør for Mangelen paa skyldig
Agtelse for den gamle Konges velerhvervede Hæder. I
Aaret 1834 protesterede han for første Gang i den
almindelige Velanstæ-ndigheds Navn mod den nye Form
af Bladskriveri. I Svaret paa Agardhs Tiltrædelsestale
til det svenske Akademi forekommer hans første Udfald
mod «Dagens Infusionsdyr», hvis Frisind bestaar i at
erklære Middelmaadighedernes Lighed for hellig, og som
ikke taaler at noget Menneskebarn er et Hoved højere
end de andre. Man blev ham ikke Svaret skyldig. De
Palmær’ske Breve mod Tegner sprudlede af ondskabsfuldt
Vid; de liberale Blade faldt i Almindelighed ligeligt
over ham og Agardh. Den velfortjente Almenyndest,
han nød, beskyttede ham ikke mod uretfærdigt spottende
Angreb. Man benyttede sig af de Mindelser, man fandt i
hans Digte, til at skildre ham som en Plagiator i stor
Stil, der fra Oehlenschlager, Schiller og Byron havde
sammenrapset sine Poesier, og man lod ham vide, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free