Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
607
i sin Sjæl*). Hans Afsky for den Presse, han
forgæves havde søgt at bekæmpe, gik saa vidt, at
den af og til endog fjernede hans Hjerte fra Sverigs
Land og Folk. Han skriver til Franzén: «0 mit arme
Fædreland! over Bladskriverne selv forundrer jeg mig
mindre. Kritiseren og Bagvaskelse er deres Næringsvej,
og de lever deraf som Bødlen lever af Halshugning og
Rakkeren af Hudstrygning. Vei er deres Gerning æreløs,
dog da de engang har valgt den, kan Ingen sige Noget
imod, at de udøver den. Men hvad skal man sige om en
Nation, om hele det højlovlige svenske Folk, som ikke
blot taaler, men endogsaa understøtter og opmuntrer,
køber, læser og beundrer en saadan Ynkelighed? Det
kan kun forklares derved, at Nationen efter tredive
Aars forfatningsmæssige Opdragelse er blevet helt
og holdent Pøbel, med nogle faa Undtagelser. Jeg
beklager min Skæbne, at jeg ikke kan skrive noget
andet Sprog end deres Mundart, for hvilken jeg dog
efter Evne har gjort et og andet. Jeg ser ikke, at
der staar Andet tilbage for os end at tage Afsked
om ikke fra Sverigs Land, saa dog .fra det svenske
Sprog og digte paa Finsk eller Lapsk. Bedst er det
alligevel slet ikke at digte eller skrive^ hvorved man
sparer sig megen unyttig Møje og Harme.» I andre Breve
varieres samme Æmne i ikke mindre stærke Udtalelser
af Sorg og Foragt: «Min forrige Drøm om det svenske
Folks Ære og sunde Fornuft er længst udbrændt og
splittet for stedse. For ikke at bære Avindskjold
mod sit Fædreland, synes det Højeste, man kan gøre,
mig det, ikke at optræde som Anklager og sige Europa
samt Pøbelbrødrene i Amerika, hvorledes det egenlig
staar til med den hæderværdige svenske Nation.»
En anden Vending er særlig interessant ved at vise
Tegners egen Fornemmelse af Slægtskabet mellem hans
Stridbarhed overfor de Liberale nu og hans ældre
overfor Romantikerne: «Du kan let forestille dig hvad
jeg tænker om den kongelig svenske Almenhed. Den
Tanke - en Drøm var det- at Noget lod sig udrette
med en saadan Mob, har jeg forlængst opgivet. De er
og bliver forkastede. Under hvad Form Taabeligheden
end optræder, politisk eller literær, som Fosforisme
eller som Lovtrækkeri, straks er Massen
*) Til Adlersparre skriver han, at han i én Somhier
skal «viga sju kyrkor, sju fåvitska jungfrur af
sten och tråd. Huru mycket heldre vigde jag icke
en jungfru, som år om icke den enda, åtminstone
den såkert saliggorande kyrkan med himmelriket i
sin famn,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
