Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Carl Snoilsky (f. 1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Snoilsky
627
Hvar år du hemma, du storkefar,
Som ofver ångarna går och spetar?
Du klapprar ångstligt och brådt du har -
Hvad år det val du så ifrigt letar?
Hvar år du hemma? Seså, gif svar!
På mjolnarns stuga vid Dybbøls qvarn Jeg bodde
rymligt, jag och de mina. Jag tyckte mig vara rike
karln, Når jag sag soln ind i boet skina På fem
vålartade storkebarn.
En morgon blef der ett grufligt gny: Kring berget
kralade pickelhufvor, Och mjolnarns stuga brann hogt
i sky, Snart sag man blott några svedda tufvor - Ack,
mina små icke orka fly!
Nu år jag barnlos och utan hem Och går och letar i
våta mossar: Jag blir så glad, då jag hittar dem,
De rosenkindade danske gossar - En gang de hamnas de
brånda fem!
Jeg nævnede Digtet Noli me tangere. Det aabner den
sidste Række af Sonetter fra 1872. Dets Grundtanke er,
som alt berørt, at Digteren vil beholde sin Følelse
for sig selv, Læseren faar kun Adgang til Sjælens
Udenværker. Hvilken Afstand fra den Tid, da Snoilsky
sang: «Jag bringar drufvor, jag bringar rosor, jag
’«,.
skanker i af mitt unga vin.» Nu ynder han at
fremstille sin Muse som den strengeste af alle knibske
Skønne. Han byder ikke mere Roser udenvidere, han
«indbyder paa Alperoser under Sneen», han skænker
ikke i af sin simple Vin, men drikker selv den
Champagne, han har kølnet i Is (Alprosen, Min van
och jag). Jeg tror ikke Digteren egenlig har ment
noget Upoetisk med Sonetten Noli me tangere. Naar
han siger, han ikke vil give sin Følelse til Pris,
mener han slet ikke Følelsen, men Privatlivet. Og
heri og hertil har han al Ret, enhver ærekær og stolt
og forbeholden Mands. Men Snoilsky tager fejl ifald
han mener, at nogen med poetisk Sans udrustet Læser
overhovedet skulde fordre nysgerrigt at trænge ind
paa Følelsesomraader hos Digteren, der ene kommer
Privatlivet ved. Vi tænker ikke paa at ville udspejde
den Offenligbweden unddragne og privatpersonlige
Side af en endnu levende Forfatters Eksistens, hvad
bekymrer vi
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
