Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Carl Snoilsky (f. 1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 Carl
Snoilsky
fineste Rørelser uden dog at give sit Allerhelligste
til Pris. Han siger to Ord, som aabner en Dør og
straks lader den falde i paany. Han var altid en
Mester i den diskrete Skildring. I hans første
Digtsamling var der et Stillelivs-Stykke fra et
Boudoir i Paris, der upersonligt som det var fortalte
et helt lille Livsafsnit, l denne er Digtene Blaa
grottan og Palazzo Strozzi skønne Mønstre paa en
lignende Kunst. I Forening med Snoilskys klare Form,
varme Farve og fuldendte Rytmik virker denne Evne
højst indtagende. Den afspejler hans Væsens Noblesse,
røber hans aandelige Holdnings Sikkerhed under de
tusind Hensyn han synes at maatte eller ville tage
i sin Digtning.
Thi dette er utvivlsomt. Paa det Udviklingstrin,
den sidste Bog betegner, er Snoilsky langt mere
Kunstner end Digter. Som blot Poesi betragtet gør
den et mærkeligt gammeldags Indtryk. Der er noget
Afmaalt baade ved Strofebygningens Regelmæssighed og
ved Romancedigterens hele Fremstillingsmaade. Der er
nu og da noget Officielt ved hans Patriotisme og hans
Etik. Og dog forekommer der i Digtsamlingen et enkelt
Digt, der ligesom bærer Bud fra en anden Verden. Det
fører Titlen Svarta svanor og lyder:
Svarta svanor, svarta svanor Glida som i sorgetåg Leta
sjunkna solårs skimmer I den nattligt dunkla våg.
M ork, liksom i eld fdrkolnad, År den rika
fjåderskrud, Nåbben, stum i blodig purpur, Ånnu bar
om branden bud.
Hvita svanor tamt i vassen Kiyssa efter gunst och
brod; Ut på djupet, svarta svanor! U t, I barn af
natt och glod!
I disse nye Digte har vi fulgt de hvide Svaners stille
Sejlads i blanke Kanaler og rolige Vandbækkener;
maatte vi næste Gang faa de sorte Svaners Flugt at
se! Snoilsky har her gjort det første Skridt, han
som Digter havde at gøre: at blive national, at suge
Kræfter af det inderlige Forhold til sit Folk. Lad
ham gøre det andet og fuldt saa nødvendige Skridt:
at blive moderne, at stille sig i lige saa inderligt
et Forhold til sin Tid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
