- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
636

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636 August
Strindberg

i et Samfund, hvor Middelmaadigheden er bleven
Hersker, opfyldt af Overbevisning om, at Lighed er
umulig og uønskværdig, aldrig har eksisteret og aldrig
kan gives. Aaringer igennem havde han i Literaturen
været Talsmand for Folket, o: for de forenede Svage
og Smaa. Saa kom den Tid, hvori han forfægtede den
Stærkeres Ret og ikke nærede Rædsel for noget som
for de Svages Tyranni.

Han havde været en Tilhænger af Rousseau, fandt
stadigt nye Beviser ’ for Sandheden af Rousseau’s
Grundtanker og fortsatte den gamle Naturtilbeders
Angreb paa Overcivilisation. Han er lidt efter lidt
kommen saa langt bort fra dette Udgangspunkt, at han
har skrevet en af de ildfuldeste Lovtaler, der gives,
over Jean Jacques’ store Antipode Voltaire; han
forherliger i den især Voltaire som Aandsaristokrat
og nævner end ikke i Forbigaaende Navnet Rousseau.

I ikke faa af sine Skrifter havde han taget Ordet for
Kvindens Frigørelse, for hendes Ligestillethed med
Manden, for Muligheden og Nødvendigheden af begge
Køns Samliv i Frihed. Saaledes hedder det etsteds
i Roda Rummet, hvor Forfatteren lader sin egen
Anskuelse skinne igennem: «Begge Parter afslutter en
fri Overenskomst, ingen opgiver sin Selvstændighed,
den ene respekterer den andens Svagheder, og man har
et Kammeratskab for hele Livet, som ikke trættes ved
den ene Parts Pukken paa Ømhed.»

Men senere drejede Strindbergs Stemning sig i Løbet
af faa Aar fuldstændigt.

Omslaget kom fra først af som et ikke
usundt Tilbageslag mod den Mandsnedrakning og
Kvindeforgudelse, der i længere Tid var gaaet i Svang
ogsaa i den skønne Literatur. Ikke blot hos Fru Edgren
og Fru Agrell i deres Bøger fra hine Dage og ikke
blot i Hostrups seneste Skuespil havde Kvinderne
gennemgaaende staaet med Palmer i Hænderne. Men
ogsaa Norges første Digtere havde vist Vejen. I
Bjørnsons Skuespil fra denne Strindbergs Overgangstid
overstraalede Kvinderne hverandre i Dyd og Ædelmod; i
Leonarda gik Idealet selv lyslevende om; og hos Ibsen,
der endnu ikke var Rebekkas og Hedda Gablers Digter,
var Læserne efterhaanden blevne vænnede til, at den
samme Digter, der hver Gang han saa’ sit Snit og jog
sin Sonde ned i Mændene, efterviste Raaddenskab og
Forløjethed overalt, saasnart han gav sig i Lav med
Kvinderne, tabte baade Kniv og Sonde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free