Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg
637
ud af sine Hænder med en Romantikers fromme
Tro. Solvejg var en Kompliment i Legemsstørrelse; selv
Smaaløgnene hos Nora var kun en Ynde mere - og hvem
bar Skylden for dem? Helmer – endelig var den glubske
Satire Samfundets Støtter ubetinget indskrænket til
at gælde Mændene, saa ligefrem endda, at Stykket
i Grunden udmunder i Konsul Bernicks Ytring: Det
har jeg lært i disse Dage: det er I Kvinder, som er
Samfundets Støtter, l Virkeligheden fremtræder de i
Skuespillet som intet Ringere.
Overfor denne romantiske Kvindedyrkelse, som enkelte
gode og fine Kvinder smilte af, men sorn de indbildske
og fripostige havde taget til Indtægt, var Strindbergs
Protester i og for sig ingenlunde af det Onde. Det
var dog øjensynligt ikke den, som foranledigede
dem. Omslaget hos ham foraarsagedes uden Tvivl dels
ved personlige Erfaringer, dels ved de overdrevne
Fordringer, som enkelte Kvinder og enkelte af dem
tilskyndede Mænd paa deres Vegne stillede til Manden;
saaledes gennemførtes i Sverig det lidet retfærdige
Lovforslag om gift Kvindes udelukkende Ejendomsret
over Alt, hvad hun erhverver. Det afgørende Lod i
Vægtskaalen kastede adskillige skrivende og talende
Kvinders mandsfjendtlige Holdning. Strindberg nøjedes
ikke med energisk at imødegaa dem, end mindre med
en dog nærliggende humoristisk Opfattelse af dem;
han lod deres Holdning blive bestemmende for sin
egen. Han slog ind i de barskeste og vredeste
Kvindesagskvinders Tonart og blev efterhaanden saa
betagen af en eneste Grundtanke, at hans Livsanskuelse
næsten kunde udtrykkes i den ene Sætning: Kvindekønnet
er Fjenden. Og han er endnu ikke bleven træt af at
male Kvinden overlistende, ødelæggende, nedbrydende
Manden: Manden er stærk og ædelmodig, derfor ikke
paa sin Post. Kvinden er klog i det Smaa, listig,
løgnagtig og lav i sin Herskesyge. Samler Manden sig
ikke nu, bukker han endegyldigt under.
Had og Krig mellem Folkeslag - det er en
sørgelig Ting. Racehad og Racekrig er dummere og
sørgeligere. Men Had og Krig mellem de to Køn,
de to Halvdele af Menneskeslægten - lad os nu være
Mennesker! siger Papegøjen i Andersens Historie.
Man maa imidlertid ikke tabe af Syne, at det ikke er
Strindberg, som gjorde Begyndelsen eller erklærede
Krigen. Hær-skrigene havde allerede længe gjaldet mod
Mændene fra den af en norsk Forfatterinde saakaldte
«de Stummes Lejr», og enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
