Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg
639
sagt, aldrig været skæmmet af et Stænk af Servilitet
ligeoverfor Manden.»
Som man ser, taltes der her om Manden i al
Almindelighed som Repræsentanten for en fjendtlig
Stamme, overfor hvem det fremfor Alt gjaldt om at
være paa sin Post. Der gives jo i Livet Situationer,
hvor det er Kvinden meget vanskeligt at vogte sig
for hint Stænk af Servilitet (naar hun falder sin
Kæreste om Halsen f. Eks.) og det maa vel være derfra
at denne Uvane stundom gaar over i Bøgerne. Det sker
dog sjældnere, end nian skulde formode. Strindberg
fremhævede med Rette, at medens alle Literaturer
vrimler af mandlige Lovsange til Kvinden, er
kvindelige Lovsange til Manden en næsten uhørt
Ting. Frk. Krog havde da for saa vidt Uret, naar hun
sagde: «Læg Mærke til, hvor sjældent det er, at selv
vor Tids kvindelige Aandsproduktion er helt fri for
den Art Pletter.» Det er Mandsliteraturen, i hvilken
Pletterne er talrige som Sandkorn paa Havets Bund,
fra Dantes Servilitet overfor Beatrice og Petrarcas
overfor Laura indtil Chr. Winthers i Sangene Til En
og Henrik Ibsens overfor Solvejg.
Efter at enkelte nordiske Forfatterinders Holdning
fra først af havde udæsket Strindberg, er Kampen mod
Feminismen lidt efter lidt bleven en saa fiks Idé hos
ham, at den skader hans kunstneriske Dømmekraft. Man
finder f. Eks. hos ham Henri Becqu’es originale og
bitre Drama Ravnene bedømt paa den haanligste Maade,
blot fordi det med en vis troskyldig Systematik viser,
Hvorledes en Familie, der udelukkende bestaar af
Kvinder, hvis Forsørger er død, plyndres og besviges
for Arven.
Alligevel bør man alt i alt være Strindberg
taknemmelig for denne Optræden. Hans Kamp mod
Kvindernes Frigørelse er vel ikke meget værd,
men hans Kamp mod Mændenes Afmanding ved Kvindernes
usundt hidsede Herskesyge har været des værdi-fuldere
og et Ord i rette Tid. Skade, at Strindberg har saa
vanskeligt ved paany at slippe det nu tilstrækkeligt
ofte gennem-spilte og varierede Tema.
Det vilde ikke være vanskeligt at fremføre endnu
flere Eksempler paa, hvorledes Strindberg i Aarenes
Løb har skiftet Anskuelse. Men det er tilstrækkeligt
at betone endnu et enkelt Punkt.
En af Strindbergs tidligst forfægtede reformatoriske
Tanker var den, at Kunst og Poesi i vore Dage er
forældede Magter. Især fandt han, at den fortællende
og dramatiske Digtning havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
