Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg
651
skaffe sig saa mange Fornøjelser og saa stor Anseelse
som muligt paa sin Mands Bekostning.
Som i de ældre Opgørs-Skuespil Kvinden paa et vist
Tidspunkt rejser sig og ryster Barnet af Ærmet,
Ledebaandet af sine Hænder og Husets Støv af sine
Fødder, saaledes rejser her tilsidst Manden sig som
Husbond, tvinger sin Modstanderinde i Knæ, sætter
sin Vilje igennem og sin Frue paa Porten.
Kamraterna er som Skuespil betragtet langt fra saa
godt bygget som Faderen. Der er en Del Bipersoner,
som ikke griber ind i Handlingen, men kun belyser
Grundtanken, det vil sige Strindbergs store Advarsel
til Ægtemændene om at se sig godt for, at de ikke
bliver Kællinger til Hobe.
Her figurerer i Stykkets Baggrund skrivende Damer
med Mandfolkenavne, i Mellemgrunden Fruens Venner,
Mandslinger med Kvindelader, og sammes Veninder,
Damer uden Køn med Mandfolkevæsen. Stykkets mandlige
Hovedperson, Maleren Axel, har (som Strindberg paa
Frøken Holtens Portræt) blottet Hals og Pandehaar,
indtil han (som Strindberg senere) efter sin
Frigørelse ændrer sit Toilette. Der er til et Maskebal
tiltænkt Axel en Fruentimmerdragt; men i det afgørende
Øjeblik kaster han den fra sig med en Lidenskab,
som var den selve den Spændetrøje, i hvilken hans
Hustrus Moder i sin Tid snørte sin Mand. Kort sagt,
det Hele er et Indlæg mod Mandens Underkastelse.
Paa flere Steder opdukker Strindbergs faste Indvending
mod Kvindens økonomiske Frigørelse, clen, at hun
nu i den ellevte Time plyndrer paa den Valplads,
hvor Mændene har kæmpet, med andre Ord tilegner
sig Udbyttet af en gennem Aarhundreder af Mændene
oparbejdet Teknik. Ingensteds i Stykket gøres mod
denne vrange Synsmaade den dog nærliggende Tanke
gældende, at det unge, i Livet Indtrædende Mandfolk,
der dog heller ikke personlig har opfundet Krudtet,
uden videre tilegner sig dettes Brug, eller at Svenske
uden videre deltager i den europæiske Kappestrid
med Redskaber, som Englændere og Franskmænd har
opfundet. Den i Skuespillet hævdede Synsmaade maatte
følgerigtigt føre til, at man modsatte sig ethvert
som helst nyt Fri-gørelsesforsøg.
Stykkets Betydning ligger ikke paa dette Punkt. Dets
Værd beror paa, at her som i Faderen, efter lang
Tids Forløb i nordisk Literatur, kvindelige Væsner
er blevne underkastede den samme mistænksomme,
skaanselsløse Granskning til hvilken vi længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
