- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
665

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Verner v. Heidenstam (f. 1859)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verner v. Heidenstam
665

ligt, hemmelighedsfuldt, helligt, «det store asiatiske
Mysteriums* Hjem. For Heidenstam er Østerlandet
Livsglædens Rige, Oldtids-glædens eneste Tilflugtssted
i vore Dage. For ham er Lilleasien den ligefremme
Arvtager efter det gamle Hellas med dets Dyrkelse af
Sol og Sundhed og Elskov og Glæde. Andet ser han i
Grunden heller ikke i Muhamedanismen end den ellers af
Jorden fordrevne Livsglædes Religion. At Grækenland
ogsaa havde sine Tanker henvendt paa Jordelivets
Rædsler, hvad dets Myter og dets uhyre tragiske
Literatur noksom bærer Vidnesbyrd om, og at ikke alt
i Islam just er Sansefryd og lykkeligt Letsind - det
gaar Heidenstam bevidst eller ubevidst udenom. Han har
ikke og kan ikke have andet Grundsyn paa Østerlandet
end dette, og han tilbeder det som en Helligdom,
et Skatkammer, fuldt af alle Livsgoders Skatte,
stiller ogsaa dets simple Levevisdom, der ser Glæden
som tilladelig, god og skøn, uendelig højt over de
moderne Samfunds evindelige Mismod og Arbejdsslid,
der kun afbrydes af Rusens eller Orgiets Glæder,
som Østerlandet ikke kender.

Heri er der noget Nyt og som vil finde Genklang. Længe
har der været Trang til, at et saadant Ord blev sagt.

For et Aars Tid siden sluttede her i Kjøbenhavn
en dansk Forfatter en Forelæsningsrække med disse
Ord: «Det er vor Tids Mode at sløjfe Glæden af alle
Skildringer. Tiden er sørgelig, Sindene forstemte,
og Digterne gengiver den Stemning, de fornemmer
omkring sig. Men dette vil ikke vare ved. Det er ikke
Menneskehedens sidste Ord i Digtning og Kunst. Det
strider mod en sjælelig Grundlov, den, at Erindringen
skyer det Sørgelige og Pinlige, men atter og atter
vender tilbage til de lyse Øjeblikke. En Tid vil
komme, da man l Poesien paany fremfor Alt vil lægge
an paa at fastholde Glædens uvurderlige Øjeblikke,
de lykkelige Timer. Der vil, naar Dagens Mode er
udløbet, sikkert opstaa en Kunst, der vil indfatte
disse Øjeblikke som Diamanter, og da vil de glimre,
om end sparsomt, dog stærkt, i Bøgerne som i Livet.»

En Bog som denne tyder paa, at den her udtalte Anelse
er ved at opfyldes.

Dog et «.Men» er der ved Sagen. Af Heidenstams
Bog frem-gaar med utvetydig Sikkerhed som Resultat
Umuligheden for Østerland af at gøre Modstand mod det
moderne Europa. Jorden stiger og stiger om dets gamle,
hellige Bygninger for tilsidst at begrave dem. Dets
Byer forfalder jævnt og sikkert. Dets engang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free