Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Ernst Josephson (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Ernst
Josephson
ganske som Studier til Malerier, som de Lærreder,
der indeholder et friskeie, mere levende Liv end det
udførte Billede; hist og her er der Noget, der minder
os Danske om Richardts stærke Kolorit og uskyldige
Udtryksmaade.
Faa de Sorte Roser er nu de Gule Roser fulgt, en langt
rigere, fyldigere Samling, der underligt nok ikke har
kunnet finde nogen Forlægger i Sverig og har set Lyset
paa norsk Grund. Indholdet er blandet og broget. Der
er svage Ting deriblandt, dilettantisk udførte, Digte
uden Rim, hvis Rytmer fordrede Rim (som Serenaden i
Sætersdaleri), Digte, der forbinder uensartede Ting
(som Fortalef) og som opirrer ved deres Mangel paa
simpel Komposition, men som Helhed er Samlingen meget
værdifuld. Indledningsversene med deres dybe Vemod er
skønne. Ikke sjældent bestaar disse Josephsons Digte
af et enkelt med stor Kunst gennemført Billede. Læs
saaledes Jubal eller Digtet Violoncel!, hvis første
Strofer lyder:
Jag från mitt hjertas hjerta hor ’En klageton,
som darrar klar; Han cellostrångens vemod har, Och
småltande han sakta dor. -
Men skrufVen skoter sorgen om; Allt hårdare hon
strangen spånnt; For hvarje gang hon honom vandt Allt
mera klangrallt Ijudet kom.
Gribende er den Sorg, hvormed Digteren mindes sine
Døde, blandt dem især en elsket Søster. Digtene
Minne, Gelly, En Drøm er oprivende i deres Udtryk for
Savnet. Næst Sorgen er Medfølelsen med de Ulykkelige
en blivende Grundstemning; typisk er Opfordringen til
Hjælpsomhed i det smukke Digt Da som hålsans gåfva
åger.
Iblandt Josephson’s Romancer er der adskillige flove
og almindelige, som ikke havde burdet medtages,
men der er andre som Orkan eller Dødsbud, der er
udførte med en fantastisk Kraft. Den hele Digtkrans,
som bærer Navnet Tyrefægtning, er i malerisk Henseende
fortræffelig, saa sikker i sin spanske Farvegivning
som Snoilsky’s Ungdomsdigtning.
Hovedmassen af Versene i denne Samling er dog rent
idylliske. Det er Digte, rettede til Børn, én Gruppe
til en lille Pige, da hun var syg, én Gruppe til en
anden lille Pige, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
