Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Sonja Kovalevsky (1851–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Sonja
Kovalevsky
: II
Vera Vorontzof
(1893)
Hovedindholdet af Vera Vorontzof udgøres af den
Novelle, hvorefter Bogen har Navn, Sonja Kovalevsky’s
sidste Arbejde.
Disse halvandethundrede Sider efterlader et Indtryk,
der uden Overdrivelse kan kaldes mægtigt. Hvad der
her virker er ikke nogen særlig Foredragets Kunst,
da Alt er yderst jævnt og gammeldags fortalt, tilmed i
et Sprog, som ikke er det, Hovedpersonerne har talt,
og et, som ikke er Forfatterindens Moders-maal. Det
er Sagen selv, som taler for sig, det genialt grebne
Æmne med dets store, simple Linier, der ved den
fordringsløse, men rigtige Behandling kommer til sin
Ret.
Her fremstilles en fin russisk Kvindes Historie i
Ungdommen. Hun udgaar, skønt fornemt født, af trange
Vilkaar, synes bestemt til, trods et rigt indre
Liv, kun at naa en tarvelig, dagligdags Skæbne, men
bliver saa ved sin Vilje alene udsat for den største
Omskiftelse, der kan falde i en Kvindes Lod. Hun
handler som en Heltinde.
Den landlige Adelsfamilie, i hvilken Vera Vorontzoff
vokser op som yngste Datter, mister sin Formue ved
Livegenskabets Ophævelse, der rammer den som et Slag,
og denne Omvæltning i alle Forhold, Forældrenes
Sorg, Tyendets oprørske, hævngerrige, hadefulde Tale
er den ypperligt skildrede lille Piges afgørende
Barndomsindtryk.
Hun vokser til og lærer som lidt mere end halvvoksen
den Mand at kende, der faar den afgørende Indflydelse
paa hendes indre Liv. Til en Naboejendom ankommer
en Dag som forvist fra Hovedstaden til sin
Fædrenegaard en nogle og fyrretyveaarig Godsejer
ved Navn Vasiltsef, der er bleven afskediget fra sin
Stilling som Professor ved den polytekniske Højskole
i Petersborg for sine frie Meningers og sin uafhængige
Holdnings Skyld. Han er en fin Natur, en tilbageholden
og fast Karakter, en lærd Mand og en Mand med ildfuldt
og uudslukkeligt politisk Frisind.
Det unge Pigebarn nærmer sig ham; han tager sig af
hende. Hver Sætning, han siger, aabner hende nye
Synskrese, men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>